Gesandter haves endnu. Den er, merkeligt nok, ikke engang udstedt af Kong Erik selv, men af hans Moder Dronning Ingeborg, Abbed Erik i Munkeliv, og Hr. Erik Duggalssøn, uagtet han selv synes at have været tilstede[1], da det tilføjes, at Sendefærden og Instruxen samtykkedes saavel af ham, som af 8 tilstedeværende Medlemmer af hans egentlige Raad, nemlig Erlend, Provst ved Apostelkirken, Hr. Gudleik Viljamssøn, Ridder, Hr. Lodin (Lepp), Merkesmand, Hr. Sigurd, Lagmand[2], Hr. Haakon Ragnvaldssøn, Hr. Vidkunn Erlingssøn, Hr. Nikolas, Hr. Ivar Gudlaugssøn. Man seer heraf, hvor meget Dronningen fremdeles har haft at sige, uagtet Kongen dog nu heelt siden han fyldte sit 14de Aar, 1282, egentlig skulde have været betragtet som myndig. Instruxen lød, at de først skulde begive sig til Kongen af Sverige, og søge af ham at udvirke et Brev, af Indhold som et dem medgivet Concept; lykkedes dette ikke, da skulde de dog søge at faa en Overeenskomst i Stand, saa vidt muligt stemmende med udkastet, dog med Udeladelse af en Artikel „om besoldede Tropper“; altsaa synes det at have været foreslaaet, at Kong Magnus skulde indgaa Forbund med Norge mod Tydskerne, og at der skulde lejes fremmede Tropper. Under alle Omstændigheder skulde de aftale en Sammenkomst med den svenske Konge til førstkommende St. Hans-Dag, paa Gullbergseid, som man af det følgende erfarer. Derefter skulde de begive sig til den danske Konge, sandsynligviis paa det Danehof, som i de sidste Dage af Mai afholdtes i Nyborg, for at undersøge, forhandle om og slutte et endeligt Opgjør om de Tvistemaal, der nu herskede mellem Rigerne; de havde faaet Fuldmagt til at love den danske Konge en Erstatningssum for den Skade, Alf havde anrettet, og for denne Sum sætte Øen Ordost og, om det behøvedes, Nabo-Øen Thjorn til Pant, men Summen maatte dog ikke overstige 6000 Mkr., og deri skulde afkortes saa meget, som det befandtes, at den Skade, Nordmændene paa sin Side havde lidt af de Danske, beløb sig til. Summen skulde afdrages med 1000 Mkr. aarligt, at udbetale enten i Tunsberg eller i Kongehelle, indtil den var fuldt udredet. Den danske Konge skulde dog ikke kunne besætte hine Øer, førend Betalingsterminerne vare udløbne. De skulde end videre aftale og beramme en Sammenkomst med den danske Konge, ligeledes paa Gullbergseid, i det aller seneste til Knutsmesse eller 10de Juli. Hvis der kom Gesandter fra de tydske Stæder til Danekongen for at indlede Forlig, me-
- ↑ Muligt, at han dog allerede tidligere havde givet sit Samtykke, og just paa den Dag befandt sig andensteds, især da ikke Hr. Audun og andre af de mest anseede Regjeringsherrer nævnes. Dog seer man af Brevet til England, at han den 10de Mai var i Bergen, og stort senere kan Instruxen ej være udfærdiget.
- ↑ Hans Ættegaard var Aga i Hardanger; han var Gulathings Lagmand.
