Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
105
1285. Fredsunderhandlinger.

Geſandter haves endnu. Den er, merkeligt nok, ikke engang udſtedt af Kong Erik ſelv, men af hans Moder Dronning Ingeborg, Abbed Erik i Munkeliv, og Hr. Erik Duggalsſøn, uagtet han ſelv ſynes at have været tilſtede[1], da det tilføjes, at Sendefærden og Inſtruxen ſamtykkedes ſaavel af ham, ſom af 8 tilſtedeværende Medlemmer af hans egentlige Raad, nemlig Erlend, Provſt ved Apoſtelkirken, Hr. Gudleik Viljamsſøn, Ridder, Hr. Lodin (Lepp), Merkesmand, Hr. Sigurd, Lagmand[2], Hr. Haakon Ragnvaldsſøn, Hr. Vidkunn Erlingsſøn, Hr. Nikolas, Hr. Ivar Gudlaugsſøn. Man ſeer heraf, hvor meget Dronningen fremdeles har haft at ſige, uagtet Kongen dog nu heelt ſiden han fyldte ſit 14de Aar, 1282, egentlig ſkulde have været betragtet ſom myndig. Inſtruxen lød, at de førſt ſkulde begive ſig til Kongen af Sverige, og ſøge af ham at udvirke et Brev, af Indhold ſom et dem medgivet Concept; lykkedes dette ikke, da ſkulde de dog ſøge at faa en Overeenskomſt i Stand, ſaa vidt muligt ſtemmende med udkaſtet, dog med Udeladelſe af en Artikel „om beſoldede Tropper“; altſaa ſynes det at have været foreſlaaet, at Kong Magnus ſkulde indgaa Forbund med Norge mod Tydſkerne, og at der ſkulde lejes fremmede Tropper. Under alle Omſtændigheder ſkulde de aftale en Sammenkomſt med den ſvenſke Konge til førſtkommende St. Hans-Dag, paa Gullbergseid, ſom man af det følgende erfarer. Derefter ſkulde de begive ſig til den danſke Konge, ſandſynligviis paa det Danehof, ſom i de ſidſte Dage af Mai afholdtes i Nyborg, for at underſøge, forhandle om og ſlutte et endeligt Opgjør om de Tviſtemaal, der nu herſkede mellem Rigerne; de havde faaet Fuldmagt til at love den danſke Konge en Erſtatningsſum for den Skade, Alf havde anrettet, og for denne Sum ſætte Øen Ordoſt og, om det behøvedes, Nabo-Øen Thjorn til Pant, men Summen maatte dog ikke overſtige 6000 Mkr., og deri ſkulde afkortes ſaa meget, ſom det befandtes, at den Skade, Nordmændene paa ſin Side havde lidt af de Danſke, beløb ſig til. Summen ſkulde afdrages med 1000 Mkr. aarligt, at udbetale enten i Tunsberg eller i Kongehelle, indtil den var fuldt udredet. Den danſke Konge ſkulde dog ikke kunne beſætte hine Øer, førend Betalingsterminerne vare udløbne. De ſkulde end videre aftale og beramme en Sammenkomſt med den danſke Konge, ligeledes paa Gullbergseid, i det aller ſeneſte til Knutsmesſe eller 10de Juli. Hvis der kom Geſandter fra de tydſke Stæder til Danekongen for at indlede Forlig, me-

  1. Muligt, at han dog allerede tidligere havde givet ſit Samtykke, og juſt paa den Dag befandt ſig andenſteds, iſær da ikke Hr. Audun og andre af de meſt anſeede Regjeringsherrer nævnes. Dog ſeer man af Brevet til England, at han den 10de Mai var i Bergen, og ſtort ſenere kan Inſtruxen ej være udfærdiget.
  2. Hans Ættegaard var Aga i Hardanger; han var Gulathings Lagmand.