Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
96
Erik Magnusſøn.

Dronningen og hendes Venner; heraf maa man da ligefrem ſlutte, at han handlede enten efter hendes hemmelige Befaling, eller i Forvisningen om, at have gjort hende til Behag, uden at enſe, om de Beſindigere, og overhoved de, der ej yndede Dronningens Regimente, ryſtede paa Hovedet dertil. Hvad der nu maaſkee gjorde Hofpartiet og Hr. Alf ſaa meget driſtigere, var, at paa denne Tid Udſigten til, at Kong Erik i Norge ogſaa vilde kunne blive Skotlands i det mindſte midlertidige Herre, var nærmere end nogenſinde: den ſkotſke Konges Søn var nemlig død uden at efterlade Børn, den 28de Januar 1284[1], og dennes Datter i hendes Egteſkab med Kong Erik, Barnet Margrete, var ſaaledes nærmeſte Arving til Skotlands Throne; ved en højtidelig Akt, dateret 5te Februar 1284, Aattendedagen efter Kongeſønnens Dødsdag, havde de fornemſte ſkotſke Magnater forbundet ſig til, efter Kong Alexanders Død at erkjende hende for ret Arving til Kongeriget Skotland og Kongeriget Man med øvrige Øer, og forſvare hende i Beſiddelſen deraf[2]. Ligeledes havde den norſke Regjering ſandſynligviis i Forventning af hvad der vilde ſkee, om Sommeren ſ. A. i Kongens Navn ſendt Hr. Bjarne Erlingsſøn og hans Broder Hr. Vidkunn ſom Geſandter til Kong Edward i England, for at fornye det mellem begge Parters Fædre, Henrik og Magnus, 1269 ſluttede Forbund, og Kong Edward, der viſtnok allerede da nærede den Plan, med Tiden at faa et Giftermaal iſtand mellem ſin Søn og Thronfølger, Edward, og den norſke Margrete, viiſte Geſandterne den meſt udſøgte Høflighed og Forekommenhed, ſaa at Fornyelſen med Lethed kom iſtand; en Tractat desangaaende oprettedes den 20de Juli i Caernarvon i Wales, hvor Edward da holdt ſit Hof, og hvor hiin Søn juſt da blev født[3].

  1. Kongeſønnen Alexanders Død i Aaret 1284 omtales ogſaa af Fordun, og henføres til ſamme Aar ſom det, hvori Margrete døde, eller 1283, fordi Aaret regnedes fra 25de Marts, og Dødsdagen, 28de Januar, ſaaledes falder i det foregaaende Aar. Fordun, ſaavel ſom Chron. de Lanercost fol. 192 b, henfører ogſaa conſeqvent Kong Alexanders Død i Marts 1286 til 1285. Ellers er den ſidſte Krønike ikke altid paalidelig med Henſyn til Dag-Angivelſer, hvorpaa man netop ved dette Sted har et Exempel, da den, ſom ovenfor (S. 31) viiſt, lader Margrete af Norge dø i Februar, 30 Dage efter Broderen Alexander, da hun dog, ſom vi have ſeet, døde i April eller Juni 1283.
  2. Acts of Scotl. I. S. 82, Rymeri foedera I. 2 S. 638. Ogſaa her nævnes 1283, ikke 1284, ſom Aarstallet, men der tilføjes: i Kong Alexanders 35te Regjeringsaar, og da han begyndte ſin Regjering 13de Juli 1249, falder følgelig Marts Maaned af hans 35te Regjeringsaar i 1284.
  3. Breve hos Rymer af 19de og 20de Juli 1284. Det var formodentlig ved denne Lejlighed, at Kong Edward forærede Bjarne en koſtbar Guldring, ſom denne ſelv nævner i ſit Teſtament.