Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
96
Erik Magnussøn.

Dronningen og hendes Venner; heraf maa man da ligefrem slutte, at han handlede enten efter hendes hemmelige Befaling, eller i Forvisningen om, at have gjort hende til Behag, uden at ense, om de Besindigere, og overhoved de, der ej yndede Dronningens Regimente, rystede paa Hovedet dertil. Hvad der nu maaskee gjorde Hofpartiet og Hr. Alf saa meget dristigere, var, at paa denne Tid Udsigten til, at Kong Erik i Norge ogsaa vilde kunne blive Skotlands i det mindste midlertidige Herre, var nærmere end nogensinde: den skotske Konges Søn var nemlig død uden at efterlade Børn, den 28de Januar 1284[1], og dennes Datter i hendes Egteskab med Kong Erik, Barnet Margrete, var saaledes nærmeste Arving til Skotlands Throne; ved en højtidelig Akt, dateret 5te Februar 1284, Aattendedagen efter Kongesønnens Dødsdag, havde de fornemste skotske Magnater forbundet sig til, efter Kong Alexanders Død at erkjende hende for ret Arving til Kongeriget Skotland og Kongeriget Man med øvrige Øer, og forsvare hende i Besiddelsen deraf[2]. Ligeledes havde den norske Regjering sandsynligviis i Forventning af hvad der vilde skee, om Sommeren s. A. i Kongens Navn sendt Hr. Bjarne Erlingssøn og hans Broder Hr. Vidkunn som Gesandter til Kong Edward i England, for at fornye det mellem begge Parters Fædre, Henrik og Magnus, 1269 sluttede Forbund, og Kong Edward, der vistnok allerede da nærede den Plan, med Tiden at faa et Giftermaal istand mellem sin Søn og Thronfølger, Edward, og den norske Margrete, viiste Gesandterne den mest udsøgte Høflighed og Forekommenhed, saa at Fornyelsen med Lethed kom istand; en Tractat desangaaende oprettedes den 20de Juli i Caernarvon i Wales, hvor Edward da holdt sit Hof, og hvor hiin Søn just da blev født[3].

  1. Kongesønnen Alexanders Død i Aaret 1284 omtales ogsaa af Fordun, og henføres til samme Aar som det, hvori Margrete døde, eller 1283, fordi Aaret regnedes fra 25de Marts, og Dødsdagen, 28de Januar, saaledes falder i det foregaaende Aar. Fordun, saavel som Chron. de Lanercost fol. 192 b, henfører ogsaa conseqvent Kong Alexanders Død i Marts 1286 til 1285. Ellers er den sidste Krønike ikke altid paalidelig med Hensyn til Dag-Angivelser, hvorpaa man netop ved dette Sted har et Exempel, da den, som ovenfor (S. 31) viist, lader Margrete af Norge dø i Februar, 30 Dage efter Broderen Alexander, da hun dog, som vi have seet, døde i April eller Juni 1283.
  2. Acts of Scotl. I. S. 82, Rymeri foedera I. 2 S. 638. Ogsaa her nævnes 1283, ikke 1284, som Aarstallet, men der tilføjes: i Kong Alexanders 35te Regjeringsaar, og da han begyndte sin Regjering 13de Juli 1249, falder følgelig Marts Maaned af hans 35te Regjeringsaar i 1284.
  3. Breve hos Rymer af 19de og 20de Juli 1284. Det var formodentlig ved denne Lejlighed, at Kong Edward forærede Bjarne en kostbar Guldring, som denne selv nævner i sit Testament.