skulde blive udleveret, og at de, der havde lidt Skade, skulde faa Erstatning. Dette beroligede Stæderne nogenledes, og da Sommeren kom, begyndte deres Handelsfartøjer, som sædvanligt, at drage til Norge. Men i Stedet for at møde fredelig Behandling, som de havde ventet, bleve disse Skibe, da de kom ud paa Kattegattet eller Nordsøen, forfulgte, tildeels ogsaa opbragte og plyndrede af norske Krigsskibe, der alle, som det synes, tilhørte eller vare udrustede af Hr. Alf Erlingssøn af Thornberg; i det mindste angives han overalt som den eneste Ophavsmand til disse Fiendtligheder, og ham alene gives Skylden for al den Skade, som blev gjort. Alf, hvis Fader Hr. Erling Alfssøn var død Aaret forud, havde sandsynligviis, som en af Kongehusets nærmeste Frænder, allerede før faaet Barontitel, og fik efter hans Død, ligesom han, Borgesyssel i Forlening[1]. Beliggenheden af denne Forlening gjorde det just bekvemt for ham at udruste Skibe til at herje i de danske Farvande; fra Sarpsborg af, hvor han havde sit Hovedsæde, eller overhovedet fra den yderste, sejlbare Deel af Glommen, hvor han, som det nedenfor nærmere skal omtales, maaskee endog havde en Søborg lige ved Indløbet, kunde hans Skibe med Lethed passe paa alle de Fartøjer, der kom søndenfra til Norge. Alf opbragte og plyndrede ej alene Skibe fra de østersøiske Stæder, men ogsaa frisiske Fartøjer, det vil sige fra Zuydersøen og dens nærmeste Omgivelser, som Kampen, Stavern, o. fl., derhos herjede han de danske Kyster, især Nørrejylland, samt plyndrede Laholm i Sydhalland og Skanør i Skaane[2], hvilket sidste især maatte være Tydskerne til Skade, da de derved hindredes fra at besøge Markedet. At Alf ingen officiel Bemyndigelse havde hertil, er af det følgende klart, medens man dog paa den anden Side seer, at han blev begunstiget af dem, der havde den egentlige Magt i Hænde, altsaa af
- ↑ Dette sees fornemmelig deraf, at han, efter at være ophøjet til Jarl, kaldte sig Comes de Sarpsburg, thi paa Sarpsborg havde ogsaa Faderen, Hr. Erling, sit fornemste Tilhold, som det af de ovenfor meddeelte Beretninger sees; det bestyrkes ogsaa af den gamle danske Kæmpevise, der veed at fortælle, at Alf havde 15 Hereder (d. e. Borgesyssels 16 Skibreder, Mossedal undtagen) i Leen.
- ↑ I de jydske Annaler hos Langebek Scr. II. 527 siges der udtrykkeligt, at Skagen herjedes; Huitfeld S. 281 nævner Nordkanten af Jylland. Skanør nævnes i Langeb. Scr. IV. 265, V. 221, ligesom det ogsaa kan sees af Kong Eriks Beskyttelsesbrev af 17 Aug. 1284, for de Tydske, der vilde besøge Skanør, at dette ej med Sikkerhed havde kunnet skee i 1284. De visbyske Annaler (Scr. I. S. 255) sige, at Alf Erlingssøn tilligemed andre Nordmænd tog mange Skibe, og plyndrede mange Byer i Danmark. I de esromske Annaler staar der (Scr. I. 241), at Alf „egit piraticam“ d. e. herjede til Søs, og plyndrede alle dem, han fandt, Danske, Tydske, Friser, o. a.
