Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/117

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
95
1284. Alf Erlingsſøns Herjetog.

ſkulde blive udleveret, og at de, der havde lidt Skade, ſkulde faa Erſtatning. Dette beroligede Stæderne nogenledes, og da Sommeren kom, begyndte deres Handelsfartøjer, ſom ſædvanligt, at drage til Norge. Men i Stedet for at møde fredelig Behandling, ſom de havde ventet, bleve disſe Skibe, da de kom ud paa Kattegattet eller Nordſøen, forfulgte, tildeels ogſaa opbragte og plyndrede af norſke Krigsſkibe, der alle, ſom det ſynes, tilhørte eller vare udruſtede af Hr. Alf Erlingsſøn af Thornberg; i det mindſte angives han overalt ſom den eneſte Ophavsmand til disſe Fiendtligheder, og ham alene gives Skylden for al den Skade, ſom blev gjort. Alf, hvis Fader Hr. Erling Alfsſøn var død Aaret forud, havde ſandſynligviis, ſom en af Kongehuſets nærmeſte Frænder, allerede før faaet Barontitel, og fik efter hans Død, ligeſom han, Borgeſysſel i Forlening[1]. Beliggenheden af denne Forlening gjorde det juſt bekvemt for ham at udruſte Skibe til at herje i de danſke Farvande; fra Sarpsborg af, hvor han havde ſit Hovedſæde, eller overhovedet fra den yderſte, ſejlbare Deel af Glommen, hvor han, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, maaſkee endog havde en Søborg lige ved Indløbet, kunde hans Skibe med Lethed pasſe paa alle de Fartøjer, der kom ſøndenfra til Norge. Alf opbragte og plyndrede ej alene Skibe fra de øſterſøiſke Stæder, men ogſaa friſiſke Fartøjer, det vil ſige fra Zuyderſøen og dens nærmeſte Omgivelſer, ſom Kampen, Stavern, o. fl., derhos herjede han de danſke Kyſter, iſær Nørrejylland, ſamt plyndrede Laholm i Sydhalland og Skanør i Skaane[2], hvilket ſidſte iſær maatte være Tydſkerne til Skade, da de derved hindredes fra at beſøge Markedet. At Alf ingen officiel Bemyndigelſe havde hertil, er af det følgende klart, medens man dog paa den anden Side ſeer, at han blev begunſtiget af dem, der havde den egentlige Magt i Hænde, altſaa af

  1. Dette ſees fornemmelig deraf, at han, efter at være ophøjet til Jarl, kaldte ſig Comes de Sarpsburg, thi paa Sarpsborg havde ogſaa Faderen, Hr. Erling, ſit fornemſte Tilhold, ſom det af de ovenfor meddeelte Beretninger ſees; det beſtyrkes ogſaa af den gamle danſke Kæmpeviſe, der veed at fortælle, at Alf havde 15 Hereder (d. e. Borgeſysſels 16 Skibreder, Mosſedal undtagen) i Leen.
  2. I de jydſke Annaler hos Langebek Scr. II. 527 ſiges der udtrykkeligt, at Skagen herjedes; Huitfeld S. 281 nævner Nordkanten af Jylland. Skanør nævnes i Langeb. Scr. IV. 265, V. 221, ligeſom det ogſaa kan ſees af Kong Eriks Beſkyttelſesbrev af 17 Aug. 1284, for de Tydſke, der vilde beſøge Skanør, at dette ej med Sikkerhed havde kunnet ſkee i 1284. De visbyſke Annaler (Scr. I. S. 255) ſige, at Alf Erlingsſøn tilligemed andre Nordmænd tog mange Skibe, og plyndrede mange Byer i Danmark. I de esromſke Annaler ſtaar der (Scr. I. 241), at Alf „egit piraticam“ d. e. herjede til Søs, og plyndrede alle dem, han fandt, Danſke, Tydſke, Friſer, o. a.