Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/552

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
538
Magnus Haakonsſøn.


altid at anvende grummere Straffe. Dette opnaaede man ved de nye ogſaa ovenfor omtalte, Borge, der vel for en Deel havde ſkyldt Borgerkrigene deres Oprindelſe, men nu ved den humanere Fremfærd, de gjorde mulig, kunde ſiges at have opvejet de Onder, af hvilke de vare en Affødning.

Endelig beſtemtes det, at Ledingen ſkulde ydes i to Afdelinger, Vaar og Høſt, og at Vaarledingen ſkulde være udbudt til Midfaſte, indſamles til Paaſke, og bragt til Tunsberg ved Hallvardsmesſe (15de Mai), Høſtledingen udbuden ved Vinternat, indſamlet ved Mortensmesſe, og bragt til Byen til Juul, ſaavel ſom Landſkylden af Kongsgaardene[1].

Da Vaaren kom, forlod Kongen Tunsberg, og begav ſig tilbage til Bergen, hvor Mødet ſkulde holdes ved Begyndelſen af Juli Maaned, og, ſom man erfarer, umiddelbart efter Gulathing eller rettere i Forbindelſe dermed, ſaaledes at den nye Tronfølgelov, efter at være affattet og vedtagen af Høvdingerne i Bergen, ogſaa kunde paa gammel Viis lovtages paa Gulathing. Dette var nemlig endnu ikke henlagt til Botolfsmesſe, og aabnedes vel ſaaledes efter den i den ældre Lov beſtemte Tid ved Petersmesſe 29de Juni. Erkebiſkoppen og de øvrige Biſkopper, Lendermændene, Lagmændene og Sysſelmændene ſamt de fleſte haandgangne Mænd kom efterhaanden til Bergen, og Mødet blev ogſaa ualmindelig talrigt derved at Biſkop Arne i Skaalholt, ſaavel ſom en heel Deel islandſke Herrer vare tilſtede, for at faa den nu paa Island gjenoptagne Tviſt om Beſtyrelſen af Kirkegodſerne afgjort, ſaaledes ſom det i det følgende vil blive omtalt. Biſkop Arne og de islandſke Herrer vare allerede Aaret forud ankomne til Norge, og Biſkopen havde været med Kongen under hans Ophold paa Øſtlandet. Saavidt man kan ſkjønne, maa de foreløbige Forhandlinger allerede have begyndt for Gulathinget, ſiden ej alene Tronfølgeloven virkelig blev lovtagen paa Gulathing, ſom det udtrykkeligt beder, med Erkebiſkoppens, alle Lydbiſkoppernes, Lendermændenes, de øvrige lærde Mænds, Stallarernes, Lagmændenes og alle de tilſtedeværende haandgangne Mænds Samtykke[2], men ogſaa, hvorom mere nedenfor, en foreløbig Lovtagelſe af Landsloven ſynes at være ſkeet. Ved hiint Samtykke til en ordent-

  1. Der findes viſtnok ikke nogen foreløbig udtrykkelig Erklæring om at Ledingen herefter ſkulde ydes i to Terminer, men da Terminerne ſelv nævnes, og der ikke tidligere er Tale om dem i Loven, er det klart, at denne Deling ſkriver ſig fra ſamme Møde. Det er ogſaa det naturligſte at den ſtod i Forbindelſe med og var en Følge af den nye Ledings-Indretning.
  2. Se herom ovenf. S. 518. Det er dog viſtnok ikke umuligt, at det Hyldingsthing, ſom den 2den Juli holdtes paa Chriſtkirkegaarden i Bergen, regnedes for Gulathing. Da Kong Haakon hyldedes i Bergen den 8de Juli 1217, blev han, ſom det udtrykkeligt ſiges, budt velkommen af Sigurd af Onareim paa alle Gulathingsmændenes Vegne, og Dagfinn Bonde, Gulathings Lagmand, erklærede at Gulathingsmændene nu gjerne vilde viſe Haakon al den Hæder, de kunde.