Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/264

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
250
Haakon Haakonsſøn.

i Reykjaholt. Han bad om at maatte give Thorſtein Hugget, ſigende at da han ſtod og ſaa til, hvorledes de dræbte hans Herre, havde han lovet at lade en eller anden af Morderne undgjelde derfor, hvis han fik Lejlighed dertil. Thorſtein rakte førſt den venſtre Haand frem; men Bjørn Dugfusſøn bad ham kun komme med den højre: det var med den, han havde udgydt Snorres Blod, og den ſkulde han derfor nu miſte. Sigurd hug da Haanden af, og efter at have taget alt det Løsøre og alle de Heſte, de forefandt, vendte de tilbage igjen. Man ſeer af denne Beretning, hvor ſavnet Snorre maa have været af ſine Venner og nærmeſte Omgivelſer[1].

25. Thord gjør flere forgjeves Forſøg paa at angribe Kolbein i hans Hjem. Mislykkede Underhandlinger. Kolbeins Uordholdenhed.


Det var nu, heder det i Sagaen, klart, at Striden mellem Thord og Kolbein ikke vilde faa Ende, førend den ene havde bukket under for den anden, og derfor blev der for det førſte ikke forſøgt nogen nu Megling. Thord, ſom af paalidelige Folk erfarede, at Kolbein ſad roligt hjemme i Skagafjorden og ikke for Øjeblikket ventede noget Angreb, beſluttede at benytte ſig af denne hans Tryghed til at forſøge et Overfald, og lod i al Stilhed ſamle Folk og Heſte, uden at Nogen havde Anelſe om, hvor han agtede ſig hen, førend han tidligt, en Søndag Morgen den 9de Auguſt, med en Skare paa henved 180 Mand kom til Fljotstunga øverſt i Hvitaadalen, hvorfra de om Aftenen ſatte op til Arnarvatnsheiden, over hvilken Vejen gik til Vatnsdalen. Her ſkulde der juſt Dagen efter være et ſtort Møde af Folk fra Midfjord og Hunafjord, hvor Alle ſtode i den Formening at Thord var langt henne i det yderſte af Veſtfjordene, og at der ikke bar nogen Fare paa Ferde. Uagtet Thord egentlig agtede ſig lige til Skagafjorden, vilde han dog ikke undlade at benytte ſig af Lejligheden til at hevne ſig paa flere af de Vatnsdølinger, der havde været i Følge med Kolbein og Gisſur ved Ørlogsſtad, navnlig den anſeede og almindeligt afholdte Thorſtein Jonsſøn paa Hvamm og hans Svigerſøn Mord Eriksſøn, om hvem det heed, at han ſelv ſkulde have ſaaret Sighvat og Sturla, og ſiden gjort ſig til deraf. Thord deelte ſin Flok i tre Hobe, og førte ſelv den ene til Hvamm, hvor han omringede Gaarden og tog Thorſtein til Fange. Thorſteins enige Søn Eyjulf undkom bed en Preſts Hjelp, men Svigerſønnen, Mord, der og bar tilſtede, blev dødeligt ſaaret. Thorſtein bad om Grid, men Thord

  1. Sturlnnga Saga, VII. 16.