Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
250
Haakon Haakonssøn.

i Reykjaholt. Han bad om at maatte give Thorstein Hugget, sigende at da han stod og saa til, hvorledes de dræbte hans Herre, havde han lovet at lade en eller anden af Morderne undgjelde derfor, hvis han fik Lejlighed dertil. Thorstein rakte først den venstre Haand frem; men Bjørn Dugfussøn bad ham kun komme med den højre: det var med den, han havde udgydt Snorres Blod, og den skulde han derfor nu miste. Sigurd hug da Haanden af, og efter at have taget alt det Løsøre og alle de Heste, de forefandt, vendte de tilbage igjen. Man seer af denne Beretning, hvor savnet Snorre maa have været af sine Venner og nærmeste Omgivelser[1].

25. Thord gjør flere forgjeves Forsøg paa at angribe Kolbein i hans Hjem. Mislykkede Underhandlinger. Kolbeins Uordholdenhed.


Det var nu, heder det i Sagaen, klart, at Striden mellem Thord og Kolbein ikke vilde faa Ende, førend den ene havde bukket under for den anden, og derfor blev der for det første ikke forsøgt nogen nu Megling. Thord, som af paalidelige Folk erfarede, at Kolbein sad roligt hjemme i Skagafjorden og ikke for Øjeblikket ventede noget Angreb, besluttede at benytte sig af denne hans Tryghed til at forsøge et Overfald, og lod i al Stilhed samle Folk og Heste, uden at Nogen havde Anelse om, hvor han agtede sig hen, førend han tidligt, en Søndag Morgen den 9de August, med en Skare paa henved 180 Mand kom til Fljotstunga øverst i Hvitaadalen, hvorfra de om Aftenen satte op til Arnarvatnsheiden, over hvilken Vejen gik til Vatnsdalen. Her skulde der just Dagen efter være et stort Møde af Folk fra Midfjord og Hunafjord, hvor Alle stode i den Formening at Thord var langt henne i det yderste af Vestfjordene, og at der ikke bar nogen Fare paa Ferde. Uagtet Thord egentlig agtede sig lige til Skagafjorden, vilde han dog ikke undlade at benytte sig af Lejligheden til at hevne sig paa flere af de Vatnsdølinger, der havde været i Følge med Kolbein og Gissur ved Ørlogsstad, navnlig den anseede og almindeligt afholdte Thorstein Jonssøn paa Hvamm og hans Svigersøn Mord Erikssøn, om hvem det heed, at han selv skulde have saaret Sighvat og Sturla, og siden gjort sig til deraf. Thord deelte sin Flok i tre Hobe, og førte selv den ene til Hvamm, hvor han omringede Gaarden og tog Thorstein til Fange. Thorsteins enige Søn Eyjulf undkom bed en Prests Hjelp, men Svigersønnen, Mord, der og bar tilstede, blev dødeligt saaret. Thorstein bad om Grid, men Thord

  1. Sturlnnga Saga, VII. 16.