Hertugens Merkesmand, og Kongen var ligesaa venlig mod Arne, som om han altid havde fulgt ham; og faa barsk Kongen tidligere paa Dagen var mod sine Uvenner, saa miskundelig var han siden i at give alle dem Grid, der gave sig i hans Vold. Da Valen blev ransaget, fandt man alene 70 Lig foran Kirkedøren; det hele Antal af de Faldne ansloges til over 360 Mand, hvilket for Stridskræfter neppe større end 1200 Mand paa hver Side ikke er ubetydeligt. Blandt de faldne vare flere anseede Mænd fra Throndhjem, nemlig Baard Gardbrjot af Gudrekstad, Thorstein Kugads Søn, Peter, Systersøn af Ivar Bollessøn, Villjam af Torge, Grim af Sand. Dagen efter (Søndag den 22de April) holdt Kongen Thing ude i Kirkegaarden, og bekjendtgjorde, at alle de Vaarbelger, der vare inde i Kirkerne, skulde have Grid, hvorefter Birkebeinerne gik til Kirkerne og opsøgte sig hver sin Ven eller Bekjendt. De fangne Vaarbelger fordeeltes siden efter Kongens Bestemmelse paa de enkelte Sveiter eller Troppeafdelinger[1].
Hertug Skule flygtede om Lørdagen, ledsaget af sin Hird og de oven nævnte Lendermænd, op paa Raumarike, hvor han ej standsede førend han kom til Hov[2], hos sin Ven, Lagmanden Aamunde Sunniva. Der fik han sig noget Mad, og fortsatte saa Rejsen til Eidsvold, samt videre til Mjolge[3], hvor han tilbragte Natten. Søndagen drog han op paa Hedemarken og ud til Helge-Øen, hvor han forefandt sin Søn Peter. Efter et lidet Ophold der begav han sig over til Ullinshov[4], hvor han raad-
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 228–237.
- ↑ Hov er, som ovenfor nævnt, det nuværende Hou eller Hong ved Hovin Kirke, forbi hvilke Landevejen til Eidsvold dengang gik.
- ↑ Beliggenheden af dette Sted kjendes ej. Munthe (Aalls Snorre Sturlassøn III. S. 317), formoder at Navnet er fejlskrevet for „Minne“, men da man i alle Haandskrifter, saavel som hos Peter Claussøn, finder „Molde“, „Molge“, „Mjolge“, kan man ikke vel antage det. Vist er det imidlertid, at Stedet ej kan være at søge, langt fra Minne, thi selv hid bliver Dagsrejsen lang nok fra Oslo, og fra Kl. 10 Formiddag, da Slaget sandsynligviis endte, samt i det værste Uføre; hvortil og kommer, at Vejen ikke som nu gik fra Thrygstad over Risebro, men om Hovins og Nannestads Kirker, en betydelig Omvej.
- ↑ Dette Sted kan, som man lettelig indseer, ej være Ullinshov eller Ullinsaker paa Raumarike, hvilket Hertugen forlængst var kommen forbi, men det maa være at søge etsteds i Nes eller snarere Vangs eller Stange Sogn, siden der er Tale om at drage derfra over til Østerdalen. Munthe (Aalls Snorre