Tunjum gjennem Grøtedalen til Fjelds, og siden ned til Aurland, derfra atter over Fjeldet ned til Kaardalen i Flaam, og endelig over Raudafjeld eller Raudeggen ned til Almenningen i Runddalen, samt videre gjennem denne ned til Vinjer-Aattingen og Vangen[1]. De kom nok faa heldigt frem, men paa Vors mødte de alvorlige Hindringer. Alle Vosserne og en Mængde Sygner, Hardinger og Søndhorder havde samlet sig sammen til en vældig Hær, og kom ganske uventet over Birkebeinerne Simon og Judas Messedag (28 Oktbr.), just som Sverre sad til Bords, for strax derefter at fortsætte Rejsen. Kongen og hans Mænd fik neppe Tid til at springe fra Bordet og iføre sig sin Rustning, medens de øvrige, der om Natten havde været fordeelte i Kvarteer paa de nærmeste Gaarde, i Hast kom løbende til. Paa begge Sider stillede man sig i Fylking, og skjønt Birkebeinerne vare de faatalligste, angrebe de dog, som sædvanligt, først, og med saadan Heftighed, at Spidsen af Bøndernes Fylking maatte rykke tilbage hiinsides Elven, som her var meget smal og randt dybt, med bøje Skrenter paa begge Sider. Man vexlede nogle Skud over Elven, derpaa drog Bondehæren op ad langs Bredden, for at komme bag paa Birkebeinerne. Disse, som merkede deres Hensigt, gjorde en lignende Bevægelse paa sin Side af Elven. Men jo længere man kom op efter, desto bredere blev Elven, og udvidede sig endelig til et Vand[2]. Derved kom begge Hære længer og længer fra hinanden, og da Aftenen faldt paa, kunde man ikke længer see fra den ene til den anden. Sverre skjønnede nu, at det ikke paa nogen Maade lod sig gjøre for ham at komme til Bergen, siden man overalt var forberedt paa at tage imod ham, og han tillige erfarede, at der i Staden selv var samlet saa stor en Krigsmagt, at han intet Haab kunde gjøre sig om at udrette noget, især da han nu ikke længer havde nogen Udsigt til at overrumple Fienden. Han besluttede derfor at fare samme Vej, som han var kommen, og tog dertil fem af de kyndigste Folk paa Stedet til Vej-
- ↑ At Vejen gik over Raudafjeld eller Raudeggen, er allerede tilstrækkelig viist af Munthe (Aals Snorre III. S. 15, jvfr. Sverres Saga Cap. 152); men det er neppe rigtigt, naar det her siges at han fra Raudeggen kom til Opheim eller Vossestranden, thi Raudeggen skiller mellem Kaardalen og Runddalen, og at Sverre drog ned ad Runddalen, sees deraf at det om hans Tilbagerejse, paa hvilken han foor vild og kom over til Hallingdal, udtrykkeligt heder at han tog den samme Vej, ad hvilken han var kommen.
- ↑ Dette Vand er rimeligviis Lundevandet, og Bøndernes Postering maa have været ved Bodebroen, der fører over Hovedelven, og hvilken de maa have villet hindre Sverre fra at passere. Sverres Kvarteer maa have varet paa Tvilde, Røke eller en anden af Gaardene sydvestligst i Vinjer-Aattingen, paa Spidsen mellem Runddalselvens og Hovedelvenes Sammenløb, og Fegtningen maa have draget sig fra Broen op ad mod Lundevandet.
