Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/968

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
950
Haakon Haakonssøn.

og Aasulv vare ombord paa Kongens eget Skib[1] hvor han ogsaa medtog sin syvaarige Søn Haakon, der nu, efter den ældste Søn Olafs Død, var den nærmeste Arving til Tronen[2]. Dronningen og den yngre Søn, Magnus, bleve tilbage, og lod han dem for Sikkerheds Skyld tage sit Ophold i Borgen, med 40 Hirdmænd og meget andet Krigsfolk under den nysnævnte Gudleik Stallares Befaling. Allerede ved hans Afrejse fra Bergen gik der det Rygte, at Hertugen var i Ferd med at drage syd til Oplandene og ikke vilde oppebie ham i Throndhjem. Det hed tillige, at han havde sendt nye Sysselmænd til Søndmøre og Raumsdal. J den Anledning sendte Kongen, da han kom til Kiilstrømmen, Arne Blakk, Gunnar Kongsfrænde, Aasulv og Sigurd Biskopssøn forud for at undersøge Forholdene; de skyndte sig alt hvad de kunde, lige til Raumsdalsmynne (Indløbet til Raumsdalsfjorden), og erfarede her, at Finn Knatt, i Egenskab af Hertugens Sysselmand, holdt til med sit Følge inde paa Vedø. De stevnede strax derind, og toge ham af Dage med flere af hans Folk. Da Kongen siden formedelst hvast Vejr og Snefog maatte lægge ind til Sandulvsstad paa Hiteren, blev det ham sagt, at Hertugen virkelig havde forladt Nidaros. Denne tiltraadte nemlig Toget til Oplandene den 18de Februar[3], efterladende Klemet Fader og Guthorm af Sudreim i Byen med 240 Mand for at forsvare Skibene og bevogte Thrøndelagen. Sin Hustru Fru Ragnhild og sin yngste Datter Jomfru Ragnrid, saavel som en stor Deel af sit Gods, havde han ladet bringe i Sikkerhed i Elgeseters Kloster, hvis Brødre, regulære Augustinere, og i den nøjeste Forbindelse med Chorsbrødrene ved Christkirken, vare ham lige saa hengivne som de fleste af disse. Kongen fortsatte ikke des mindre Rejsen til Throndhjem, dog saaledes, at han sendte Aasulv og Gunnar forud med 15 Skibe for at forsøge en Overrumpling. De kom til Byen ved Nattetid, da det var aller mørkest, lagde strax til og gik i Land paa to Steder, Gunnar ved Iilsviken, Aasulv oppe i Elven, ved Bryggerne. Men en af Hertugens Mænd, ved Navn Bergthor Ram, havde dog paa sin letsejlende Skude faaet et saadant

  1. Der staar nemlig udtrykkeligt, at „disse Lendermænd vare med Kongen“, hvilket, om det kun toges i den Betydning at de vare med paa Toget, vilde udelukke de øvrige Lendermænd, der dog sees at have været med.
  2. Naar Olaf døde, angives ej, men at han maa have været død før 1240, sees bedst deraf at Kongen lod Haakon hylde som sin Efterfølger. Dette viser og, at Kongen maa have taget Haakon med fra Bergen, skjønt det ej udtrykkeligt siges.
  3. Der staar „Lørdagen i Ni-Ugers-Fasten“ ɔ: Septuagesima, hvilket ej kan forstaees om Lørdagen før Septuagesima-Søndag, eller 11te Februar. Naar Kongen afsejlede fra Bergen nogle Dage efter Kyndelmisse, f. Ex. 6te Februar, og, som man seer, havde daarligt Vejr er det ikke saa usandsynligt, at han ej kom til Nidaros førend efter den 18de.