ikke nøjere angivet. Senere hørte Kongen aldeles intet fra Hertugen, da Varbelgerne nu passede saa godt paa overalt, at ingen, hvor gjerne han end vilde, kunde slippe nordenfra.
Under den Uro, som nu opfyldte Gemytterne, er det ej at forundres over, at man mere end sædvanligt spejdede efter alt, hvad der kunde kaldes Varsler, for ved Hjelp af dem at skue ind i Fremtiden. Det maatte derfor gjøre et overordentligt Indtryk, da der i Slutningen af Januar og hele Februar viste sig hver stjerneklar Aften en stor Komet paa den vestlige Himmel. Kongen selv var en af de første, som blev den var, just som han kom ud om Aftenen den niende Dag efter Julen d. e. 16de Januar. Han lod strax kalde sin Læge Mester Vilhelm ud og viste ham den. Vilhelm udbrød strax: „Gud bevare os alle, dette er et merkeligt Syn! en saadan Komet viser sig gjerne forud for anseede Høvdingers Fald eller før store Slag.“ Denne Gang i det mindste gik Spaadommen i Opfyldelse. Men indtil da udlagde vistnok enhver af Parterne den overeensstemmende med sine egne Ønsker[1].
Hertugen havde imidlertid været særdeles virksom i at lade skrive en heel Deel Breve saavel til Folk indenlands, som til Udlandet, for at fremstille sin Sag i det bedste Lys, og skaffe sig Venner. Vi have saaledes nys omtalt de Breve, han sendte til Bergen, men som faldt i Kongens Hænder. De vare sandsynligviis stilede deels til Biskoppen, deels til flere af Lendermændene og Sysselmændene i Gulathingslagen. Til Sverige sendte han Islændingen Jatgeir Skald med en Deel Breve, navnlig til Kongen, og lod ham lægge Vejen over Jemteland[2]. Hans højre Haand ved denne Brevskrivning, saavel som en af hans fornemste politiske Raadgivere under Opstanden var ellers den oftere omtalte, talentfulde Abbed Bjørn i Holm, der, skjønt han tidligere synes at have staaet paa Kongens Side, eller i det mindste at have været neutral, nu i den sidste Tid, efter Forhandlingerne
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 210–212. Kometen omtales ogsaa i Annalerne, saavel som af Matthæus Paris (S. 354) og Matthæus af Westminster (S. 154); de tvende sidste beskrive den omtrent ligelydende: „omtrent i hele den Tid (den 13de Januar er den sidst foregaaende Tidsbestemmelse), navnlig i Løbet af hele Februar Maaned, om Aftenerne, viste der sig mod Vesten en rødlig (fusca) Stjerne, udsendende sin Straale mod .Osten, hvilke mange med Rette erklærede at være en Komet“. Den her nævnte Mester Vilhelm, der ogsaa nævnes blandt Vidnerne ved det oftere omtalte Stavanger-Gavebrev, have vi antaget for at være den Læge af samme Navn, der omtales i Sturlunga-Saga III, 6, og opererede Thorgils Skarde for Hareskaar. Han var sikkert en Udlænding.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 216.
