tin; Algaute drog til Lands over Eldeidet, Paal og Sigurd langs Kysten til Skibs, dræbte for Fode alle dem, som de antoge for ivrige Tilhængere af Kongen, og røvede deres Gods. Først fældte de Bonden Jon svarte paa Bjørø, saavel som en anden Mand af samme Navn; derfra droge de til Torge, mishandlede Bonden Ingjald, plyndrede hans Gods og borttoge hans Skude; en anden Skude røvede de i Brønø; paa Telgarheim[1], hvor en vis Jon Silke boede, toge de alt hvad de forefandt. Han var selv tilfældigviis ude paa Veigen[2], hvorhen hans Hustru sendte ham Bud for at advare ham. Han opsøgte strax den kongelige Sysselmand i søndre Haalogaland, Guthorm af Bjarkø, traf ham i Herøerne, og fortalte ham hvad der var paafærde. Guthorm vilde i Førstningen ikke tro det, og begav sig med Jon og hele sit Følge til Sandnes. Men som de sad om Aftenen i Stuen, kom en Mand ind, som de øjeblikkeligt kunde skjønne var en af Varbelgerne udsendt Spejder. Guthorm slog til ham med Øxehammeren, hvorefter han skyndte sig ud igjen, og da der ej længer var Tid eller Lejlighed til at flygte, begave alle de, der vare inde i Stuen, sig endnu samme Aften ind i Sandnes Kirke, i Haab om der at have et Fristed. Strax efter kom Varbelgerne, omringede Kirken, og forlangte at de skulde komme ud. Da de vægrede sig derved, truede Varbelgerne med at sætte Ild paa Kirken. Guthorm sagde at dette neppe vilde behøves, og da de nu lovede at overholde den Fred, St. Olaf havde foreskrevet for Kirker, gik han trøstigt ud. Men saa snart han kom udenfor Kirkedøren, blev han dræbt. Jon Silke løb ud af Sanghuusdøren, men blev indhentet og dræbt østenfor Kirken. Guthorms Skib, saavel som en heel Deel Gods, blev Varbelgernes Bytte. Ikke bedre gik det Brødrene Jon Sylgja og Olaf Daalk paa Sande[3], af hvilke den første var Kongens Hirdmand; de bleve begge dræbte, og alt deres Gods ranet. Samme Medfart fik den kongelige Skutilsvein Asbjørn i Medalbu paa Arne. I Salten boede en kongelig Hirdmand, Einar Prest, han var selv ikke hjemme, men hans Gods maatte undgjelde det. Dernæst kom Raden til de saakaldte Bollesønner paa Leines. Heldigviis havde de selv den Dag
- ↑ Dette Navn skal nu udtales, og skrives i det mindste „Tilrum.“
- ↑ I de trykte Udgaver af Sagaen, og maaskee og i Haandskrifterne, staar her Vâga, altsaa til „Vaagen“; men et Blik paa Kartet vil vise, at dette umuligt kan være rigtigt, da Vaagen ligger saa langt nordligere. Man sagde desuden aldrig „ud til Vaagen“, men „nord til Vaagen“. Det er tydeligt nok, at her skal staa Veigu, hvilket Læsere eller Afskrivere, ubekjendte med Lokaliteten, let kunde forvexle det med det bekjendte Vâga.
- ↑ At der her ej, som i Udgaverne, maa læses Salpta (Salten), men Sanda (Sande ved Threnen), har allerede Munthe viist, se Aalls Snorre, III S. 294.
