over Skovene mellem Mjøsen og Randsfjorden til Hadeland[1]. Her sendte han 40 Mand forud ned til Randsfjorden, og disse bemægtigede sig alle de Fartøjer, de forefandt. Da Sverre siden kom efter, fik han høre, at der stod ikke færre end tre Flokke opstillede imod ham, boer paa sit Sted; to af dem vare 360 Mand, den tredie 600 Mand sterk. Sverre deelte sin Trop i to lige store Dele, den ene sendte han hen for at plyndre Asser Bilses Gaard – denne Asser, en af Magnus’s Tilhænger, var rimeligviis Lendermand og en af Hovedanførerne for Bønderne –; med den anden angreb han den 360 Mand sterke Afdeling af Bondehæren, og vandt en let Sejr, thi da Bønderne saa Birkebeinerne storme frem med hævede Vaaben, bleve de forfærdede, kastede Vaabnene fra sig, og bade om Grid. Dertil var Sverre nu, som altid, strax villig, og da de øvrige hørte dette, faldt de strax til Fode, og lovede fuldstændig Lydighed. Dette skal dog, ifølge Sagaen, ikke have været oprigtigt meent, thi paa det Thing, der nu berammedes for at afslutte et ordentligt Forlig mellem Bønderne og Sverre, skulle disse, der saa, hvor faa Folk han havde, have havt i Sinde at overfalde ham. Men hvad deres Hensigt end var eller ikke var, saa kom den ej til Udførelse. Thi paa den Dag, Thinget skulde være, kom den anden Halvdeel af Sverres Folk, der var udsendt mod Asser Bilses Gaard, med et Bytte af ikke mindre end 20 Merker Guld, og da Sverre nu var mandsterkere end Bønderne, kunde der ikke længer være Tanke om noget Overfald, og de maatte finde sig i at udrede hvad Sverre foreskrev efter Godtbefindende. Tilsyneladende vare de altsaa forligte med ham. Men underhaanden sendte de Bud til Orm Kongsbroder, der da laa med sine Skibe i Oslofjorden, at han, om muligt, maatte komme dem til Hjelp mod Sverre; selv skulde de fra sin Kant see til at møde ham og tage Sverre i Ryggen, om han vilde undfly. Orm lod strax samle en betydelig Styrke, og begav sig op til Tyrifjorden, hvorfra han lod store Fartøjer drage op i Mo-Elven, for siden at gaa med dem op i Randsfjorden mod Sverre, som laa der med sine Fartøjer. Ved Efterretningen om at Orm nærmede sig, lød Sverre, som om han strax vilde drage imod ham, og sendte alle sine Udkigsmænd den Vej, men selv begav han sig med 60 Mand til Skoven og lod fælde Tømmer. Om Aftenen indfandt de øvrige sig, efter hans Befaling, ved Hovedkvarteret. Tidligt i Dagningen den næste Morgen vækkedes de ved Lurenes Klang; ingen vidste, hvad Kongens Hensigt var, men de fik den snart at vide: de skulde drage Skibene fra Randsfjorden fem Mile over Land til Mjøsen, og det Tømmer, Sverre havde ladet fælde Dagen forud, skulde tjene til Ruller. Aldrig før havde man
- ↑ Sverre maa saaledes have taget Vejen omtrent fra Vingnes over Birid- og Vardals Skoven lige ned til Randsfjorden i Nærheden af Horn eller Smedshammer.
