Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/900

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
882
Haakon Haakonssøn.

sædvanlige Pilegrimsvej til Middelhavet; her, det siges ikke i hvilken Havn, indskibede han sig paa en Dromund, for at sejle lige til Palæstina[1]. Men man hørte aldrig mere til ham, uagtet Kongen gjorde sig al optænkelig Umag for at opspørge ham, og i den Anledning tilskrev baade Kejser Frederik og andre udenlandske Herrer, med hvem han stod i venskabelig Forbindelse[2]. Imidlertid var hans Hustru Ingebjørg bleven tilbage med den under deres Egteskab fødde Søn Peter, og endnu førend man paa nogen Maade kunde have opgivet Haabet om hans Tilbagekomst, erklærede Ingebjørg at Peter ikke var hans, men Jarlens Søn, og denne erkjendte ham ogsaa som saadan, tog ham til sig, og viste ham megen Kjærlighed[3]. Det er heraf tydeligt nok, at Skule og Ingebjørg alene havde ventet paa Andres’s Død eller Bortrejse for at komme frem med denne Erklæring, og dette vækker igjen Formodningen om, at hans Rejse for en stor Deel har været bevirket, eller i det mindste fremskyndet, ved Jarlens og Ingebjørgs Bestræbelser. Paa Peter overførte nu Jarlen al den Kjærlighed, hvormed han tidligere omfattede eller i det mindste burde have omfattet sine egtefødde Børn: ham bestemte han til Arving, og Udsigten til, gjennem ham, trods hans uegte Fødsel, at kunne stifte en ny Kongeslægt, var, som man tydeligt kan see, den fornemste Spore, der nu atter satte hans Ærgjerrighed i Bevægelse, og drev ham til, med fornyet Iver at stræbe efter Kongetronen, uden Hensyn til Freden i Landet og til sin Datters og hendes Børns Rettigheder.

Det første Tegn til forræderske Anslag fra Jarlens Side opdage vi i Sommeren 1232, da han foregav at ville gjøre en Pilegrimsrejse til den hellige Thomas Beckets Grav i Canterbury, og i den Anledning erhvervede et Lejdebrev for sig og Følge af den engelske Konge Henrik den 3die, der skulde gjelde fra Udstedelsesdagen, 25de Juni, til det følgende Aars Paaske[4]. Dette lod nu vel i og for sig nok saa uskyldigt. Men

  1. Da han tog Vejen over Flandern eller Nordfrankrige, altsaa den saakaldte vestre Vej, er det sandsynligt at han har indskibet sig i Marseille; dog kunde han vel ogsaa være dragen til Venedig, eller lige til Rom og derfra til Bari. Om disse Pilegrims-Veje se Werlauffs Symbolæ jvfr. Njáls S. Cap. 160. I Annalerne siges der lige frem ved 1230: Andres Skjaldarband omkom paa en Dromund i Grækenlandshavet.
  2. Da der altid maatte hengaa en Tid, inden man fandt Andres’s Udeblivelse saa langvarig at den kunde vække Betænkeligheder, er det ikke usandsynligt at det Brev, Kongen skrev til Kejser Frederik, har været overbragt af Nikolas Paalssøn, da denne, som det nedenfor vil sees, omkring 1234 sendtes som Gesandt til Kejseren.
  3. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 164.
  4. Brevet er dateret fra Ely, se Rymers Foedera, I. 1. S. 205.