Det Afsnit af vort Fædrelands Historie, som fremstilles i dette Bind, omfatter, saaledes som det og i Overskriften antydes, de egentlige Tronkriges Tid, først imellem Birkebeinerne, Krigere af ringe Herkomst, under den talentfulde og heldige Æventyrer Sverres Anførsel, og det gamle Aristokrati med dets Tilhængere under forskjellige Navne, Heklunger, Kuvlunger, Bagler, siden, efter dette Aristokratis Ydmygelse, mellem de Partier, i hvilke Sverres eget sejrrige Huus deelte sig, indtil Partiaanden kvaltes ved Hertug Skules Fald 1240, og en langvarig Fred indtraadte, under hvilken Norge naaede Højden af en, i det mindste tilsyneladende, betydelig ydre Lykke og politisk Anseelse. Hvorledes Landet gradeviis, tilsidst endog med forbausende Hurtighed, sank ned fra dette Højdepunkt, og hvorledes Aarsagen hertil for en stor Deel er at søge hos de Principer, som Sverre, Haakon Haakonssøn og deres nærmeste Efterfølgere med Udholdenhed og Konsekvens søgte at gjøre og virkelig gjorde gjeldende, skjønt vistnok efter bedste Overbeviisning, vil det blive vor mindre glædelige, skjønt ikke mindre interessante Bestræbelse, i de nærmest følgende Afdelinger at fremstille.
Om de Kilder, som ved Udarbejdelsen af nærværende Bind ere benyttede, ansees det overflødigt, her at give nogen udførlig Forklaring, da de foruden Sagaerne mestendeels ere diplomatariske Aktstykker, hvis blotte Titel indeholder Forklaring nok, og Sagaerne, ligesom i forrige Bind, for en stor Deel omtales og gjennemgaaes i Skriftet selv, hvor der handles om de literære Forhold. Sagaerne ere, som bekjendt, især Magnus Erlingssøns Saga, Sverres Saga, Haakons, Guthorms og Inges Saga og Haakon Haakonssøns Saga for Norges, saavel som den store Sturlungasaga foruden et Par Biskopssagaer (Thorlaks og Paals) for Islands Vedkommende, hvorhos det er at bemerke, at der af Haakon Sverressøns, Guthorms og Inges Saga findes baade en længere, og en kortere Bearbejdelse, hvilke paa et Par Steder ikke ganske stemme med hinanden, og af hvilke den første,
