tede Gudmund sig strax. Dog havde han ikke været længe paa Hole, førend Skagfjordingerne fandt hans Nærværelse besværlig, og under Kolbein unges Anførsel jagede ham bort. Da begyndte han at rejse paa Visitats i den nordøstlige Deel af sit Biskopsdømme. Men hans Ledsagere vare saa uregjerlige, og gjorde saa megen Fortred, hvor han kom, at Kolbein tilsidst maatte jage hele Flokken fra hinanden (12te April 1229), og førte Biskoppen selv fangen til Hole, hvor han i nogen Tid holdt ham strengt indespærret og bevogtet, kun med tvende Klerker til Selskab, og skjønt han nok senere hen fik Tilladelse til at rejse om paa Visitats, blev dog Biskopsstolens Gods aldeles unddraget hans Raadighed; isærdeleshed blev det ham formeent at give Almisser: en ganske fornuftig Forholdsregel, sigtende til at hindre den sædvanlige Tilstrømning af Tiggerhobe. Han holdtes i det hele taget, heder det, som en Aftægtsmand[1]. Gudmund søgte derfor, saa meget som muligt, at opholde sig udenfor sit Biskopsdømme, og begav sig om Høsten 1230 til Vestfjorden, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos Thord paa Hvamm. Men under hans Ophold der kom der et strengt Bud fra Sturla, at han ikke maatte rejse videre, og han saa sig derfor nødsaget til, atter at vende tilbage til Hole, hvor han daglig maatte tømme Ydmygelsens Bæger. Det følgende Aar forsøgte han atter sin Lykke paa Sønderlandet, og indfandt sig med en heel Deel Folk paa Althinget, hvor Snorre Sturlassøn nu som før tog sig af ham. Fra Thinget drog han atter igjen vestover, og tog ind hos Snorres fraskilte Hustru Herdis paa Borg, hvor, som det allerede tidligere er berettet, en Kvaksalver i hans Følge paaskyndede Hallbera Snorresdatters Død[2]. Siden kom han til Breidafjorden, og hans Flok var nu voxet til en saadan Mængde, at Thord Sturlassøn, hvis Distrikt han først gjestede, maatte lade sin Søn Sturla[3] følge med ham for at holde Orden paa alle disse Folk, og indkvartere dem rundt om hos Bønderne. Men da han fremdeles vilde fortsætte Rejsen nordefter, og var kommen til Sum, fulgte Sturla Sighvatssøn Kolbeins Exempel, idet han tillige med sin Broder Kolbein og Urøkja Snorressøn jagede Størstedelen af det urolige Følge bort, og derpaa i al Hast sendte Biskoppen tilbage til Hole[4]. Det var et Uheld, at Biskop Magnus, der, skjønt suspenderet, dog ved sin store Anseelse kunde have dannet en
- ↑ Sturlungasaga V. 8 jvfr. Annalerne.
- ↑ Sturlungasaga V. 13, jvfr. ovenfor S. 867.
- ↑ Dette er første Gang, den berømte Skald og Historieskriver Sturla Thordssøn omtales som handlende Person. Han var da 17 Aar gammel, og det er merkeligt at Faderen kunde overdrage ham i saa ung Alder et saa vanskeligt Hverv.
- ↑ Sturlungasaga V. 14.
