Forliget mellem Sturla og Thord havde, paa hvor svage Fødder det end stod, dog den gode Følge, at der et Par Aars Tid var temmelig roligt i Landet[1], og at der indtraadte et venskabeligere Forhold mellem Snorre, Sighvat og Sturla. Denne gjorde det første Skridt til at nærme sig Farbroderen; han besøgte ham hyppigt, siges der paa Reykjaholt, og lagde megen Vind paa at ladede Sagabøger afskrive, som Snorre satte sammen. Denne merkelige Ytring antyder umiskjendeligt, at Snorre især har benyttet denne Tid, da han nød forholdsviis større Rolighed, til at udarbejde de herlige historiske Verker, som vi nedenfor ville komme til at omtale udførligere, og hvorved han har erhvervet en langt større og hæderligere Navnkundighed, end ved sin politiske Virksomhed. Hermed er det dog ikke sagt, at han jo ogsaa tidligere, under sit bevægede politiske Liv har kunnet afsee mangen en Stund til sine literære Foretagender, især da han, som en faa rig og anseet Mand, har kunnet benytte mange duelige Hjelpere, blandt hvilke vi i det mindste kjende een, nemlig den før omtalte Styrme Prest, kaldet den frode, der ej alene omtales som selvstændig Sagaskriver, men om hvem man tillige med Vished veed, at han i længere Tid enten var i Snorres Huus, eller i det mindste stod i et vist Uuderdanighedsforhold til ham[2]. Men under en almindelig Fred og Ro kunde Snorre dog mere udeelt hengive sig til sine literære Sysler, og naar det udtrykkeligt fortælles, at Snorre idet samme Aar, hvorom her er Tale, selv blev hjemme fra Althinget, men lod Styrme møde paa sine Vegne som Lovsigemand, – et Hverv, Styrme saa meget bedre kunde udføre som han selv allerede i 1210 havde været virkelig Lovsigemand[3] – maa man næsten drage den Slutning, at dette kun skede, fordi Snorre ønskede at faa flere vigtige videnskabelige Arbejder fra Haanden. For den ridderlige, og selv efter de Tiders Maalestok særdeles dannede Sturla maatte den Underholdning, Farbroderens aandfulde Samtaler og rige literære Skatte kunde forskaffe ham, være overordentligt tiltrækkende. Det følgende Aar (1231) udvexledes ogsaa venskabelige Budskabet mellem Snorre og Sighvat, efter at denne havde sendt Ravnssønnerne fra sig. Paa Thinget, hvor de denne Gang begge indfandt sig, omgikkes de særdeles venligt med hinanden, og da Snorre her kom i Uenighed med
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i Sturlungasaga V. 11.
- ↑ Det var, som vi have seet, Styrme, der afsendtes i 1228, strax efter Thorvalds Drab, for at handle med Sturla om Grid, og virkelig fremsagde Formularen. Dette saavel som at Snorre sendte ham for sig til Thinget, viser tydeligt at han har hørt til Snorres Huusfolk, og maaskee endog været hans Haandsekreteer og Kapellan. Som Skribent kan han ikke paa langt nær maale sig med Snorre. Der vil nedenfor blive talt udførligere om ham.
- ↑ Islands Annaler.
