at drage sig fra Verden, og oprette et Kloster, for der at indtræde som Munk. Det er ikke usandsynligt, at den verdsligsindede, ærgjerrige Sturla tinder disse Omstændigheder har gjort et mindre behageligt Indtryk paa ham, og at han navnlig ikke ventede sig noget Godt for Sønnen Gissur af hans Omgang og Venskab. Men alt dette faldt sig belejligt for Snorre, og han undlod ikke at benytte sig deraf paa det klogeste. Om Vaaren 1224, heder det, samme Vaar, Snorre havde bortfæstet sin Datter til Thorvald Vatnsfjording, red han syd over Heiden til Thorvald Gissurssøn, og samtalede mangt og meget med ham. Kolskegg den rige, Hallveigs Morbroder, havde, sandsynligviis efter Thorvalds eller Broderen Biskop Magnus’s Bøn, testamenteret endeel Gods til det Kloster, hvis Oprettelse nu var paa Bane, og intet var rimeligere end at Thorvald raadførte sig med den erfarne, forretningskloge Snorre, der desuden var Lovsigemand, om hvorledes Sagen bedst kunde komme i Gang. Da man ved denne Lejlighed nødvendigviis ogsaa maatte komme til at tale om Thorvalds Formues-Omstændigheder, Kolskeggs Efterladenskab og Hallveigs Arv overhoved, var det en let Sag for Snorre at bringe sine egne Anliggender paa Bane. Og Enden paa Raadslagningerne blev, at Snorre og Thorvald indgik et nøje Venskabsforbund, at der aftaltes et Giftermaal mellem Thorvalds Søn Gissur og Snorres Datter Ingebjørg, og at Thorvald lovede at anvende sin Indflydelse hos Svigerdatteren Hallveig for at faa hende til at flytte til Snorre og stifte fælles Bo med ham: en Forføjning, der ligesaalidet i Sagaen omtales med nogen Misbilligelse eller Forundring, som den hos Samtiden synes at have vakt nogen Opsigt, og det uagtet Snorres Hustru Herdis Bersedatter endnu var i Live[1], hvorfor man maa antage, at Snorre havde gjort Skilsmisse med hende, hvad der ogsaa bestyrkes deraf, at vi i 1229 finde hende boende paa sin Fædrenegaard Borg. Hvad Klostret angaar, da kjøbte Thorvald dertil, vistnok efter Snorres Raad, Vidø i Kjalarnesthing, og drev saa ivrigt paa Oprettelsen, at det allerede efter et Par Aars Forløb kom i Stand og kunde indvies, som det nedenfor nærmere skal omtales[2]. Sikret ved det nye Forbund med begge de mægtige Thorvalder, og med Udsigt for Øje til at
- ↑ Sturlungasaga V. 7. Herdis Bersedatter døde nemlig efter Annalerne, ikke førend 1233. (Denne Notits er, vistnok kun ved en Forglemmelse udeladt i den Arnamagnaeanske Udgave, thi den findes i den ypperlige Codex Regius, aftrykt i Langebeks Scr. rer. Dan. 3die B.).
- ↑ Oprettelsen af Vedø Kloster henføres i Annalene til 1226, skjønt Sturlungasaga synes at antyde 1225.
og allerede i 1219 valgtes til Lovsigemand, en Værdighed, han siden oftere beklædte, men uden dog at tage nogen synderlig Deel i de politiske Fejder.
