Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/858

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
840
Haakon Haakonssøn.

ladet en Nordmand dræbe, uanseet at denne var flygtet ind i en Kirke for at redde sit Liv[1]. Men hvor opbragte end Nordmændene i det hele taget vare paa Islændingerne, ønskede dog ingen af de Forstandigere nogen Krig, og Jarlens Forberedelser til denne vakte derfor megen Utilfredshed, især da man havde Brug nok for alle de Stridskræfter, man kunde tilvejebringe, mod Ribbungerne, der Vintren forud havde begyndt sit farlige Oprør i Viken[2]. Det er alligevel et stort Spørgsmaal, om Jarlen havde ladet sig afholde fra at iverksætte sin Plan, hvis ikke Snorre Sturlassøn paa denne Tid havde været hos ham og bragt ham paa andre Tanker. Snorre, der, som vi have seet, allerede i længere Tid havde tænkt paa at besøge Norge, var endelig kommen afsted om Sommeren 12l8, strax efter at han havde bortgiftet sin ældste Datter Hallbera til Arne Magnussøn, kaldet Øreyda (Ødelanden), om hvilken der idet følgende oftere vil blive Tale. Hans toaarige Ophold i Norge havde saa at sige været en eneste Række af Udmerkelser, der ydedes deels hans Magt og Anseelse, deels hans store Talenter. Han havde strax efter sin Ankomst søgt Skule Jarl, der modtog ham med den største Forekommenhed, og til hvem han sluttede sig paa det nøjeste, ligesom han og til hans Ære digtede tvende Kvæder. Han fulgte ham om Høsten til Viken og tilbragte Vintren hos ham[3], hvorfra han den følgende Vaar gjorde en Rejse til Vestergøtland for at besøge Fru Christina, der imidlertid var bleven gift med Æskil Lagmand. Ogsaa hun gjorde meget af ham og gav ham mange herlige Gaver, hvoriblandt det Banner, Kong Erik Knutssøn havde haft i Slaget paa Gestilreen. Efter at have tilbragt Sommeren hos hende, drog han om Hoften tilbage til Jarlen, som da tilligemed Kongen befandt sig i Nidaros, forblev ogsaa denne Vinter hos ham, blev om Julen af ham og Kongen gjort til Skutilsvein[4], og fulgte ham om Sommeren til Bergen. Snorre

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 59. Sturlungasaga IV. 22.
  2. Se ovenfor S. 623.
  3. Disse, saavelsom de følgende Stedsangivelser med Hensyn til Snorres Udenlandsrejse, findes ej i Sagaen, der kun beretter at Snorre opholdt sig i to Vintre hos Jarlen, og tilbragte den mellemliggende Sommer hos Fru Christina; men de lade sig udlede af Kongesagaens Udsagn om hvor Jarlen til de forskjellige Tider af disse klar befandt sig.
  4. Sturlungasaga IV. 22. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 55. Man kunde fristes til at antage, at det var ved denne Lejlighed, Snorre digtede sit bekjendte Kvad Háttalykill om Kongen og Jarlen, men da der i dette forekomme Viser, der handle om Ribbungekampen 1221;, senere end Snorres Bortrejse fra Norge (se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 74, jvfr. Háttalykill, Vise 63, 64, 65, maa dette være digtet senere, sandsynligviis 1237. Der anføres og i Sturlungasaga Cap. 25 en Vise af Skules Kvad til Jarlens Ære, som ej findes i Háttalykill.