Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/854

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
836
Haakon Haakonssøn.

han døde strax efter, saa at Gudmund neppe engang fik ham i Tale[1]. Under disse Omstændigheder kunde den Sag, hvorfor han og de verdslige Høvdinger vare indstevnte, ikke for det første komme til Afgjørelse, og saavel Arnor som Thorvald vendte derfor strax tilbage igjen til Island[2], medens derimod Gudmund blev tilbage i Norge i flere Aar, og tilbragte den første Vinter i Viken, for det meste hos Biskop Nikolas. Snorre Sturlassøn havde ogsaa tænkt paa at rejse til Norge, da han, foruden at være indstevnt af Erkebiskoppen, ogsaa var formelig indbuden af Haakon Jarl, til hvis Ære han havde digtet et Kvæde, og som til Gjengjeld ej alene sendte ham Sverd, Skjold og Brynje til Foræring, men derhos skriftlig bad ham besøge sig og lovede at vise ham stor Hæder, idet han tillige anmodede ham om ogsaa at digte et Kvæde til hans Hustru, Fru Christinas Ære. Snorre var allerede færdig – sandsynligviis skulde han drage i Følge med Biskop Gudmund, og vilde vel selv overrække Fruen Digtet eller kvæde det for hende – da Efterretningen indløb om Haakon Jarls Død. Dette bestemte ham til at udsætte sin Rejse indtil videre, men han sendte dog Digtet (kaldet Andvaka), der synes at have behaget Fru Christina særdeles meget, saa at hun fra den Tid af var Snorre overmaade vel bevaagen[3]. Det følgende Aar (1215) blev Snorre valgt til Lovsigemand[4], saa at han ej engang, om han havde villet, da kunde forlade Landet. Man bebrejdede ham imidlertid, at han viste liden Iver eller Raskhed i at forlige nogle heftige Stridigheder, mellem Videdølerne og Midfjordingerne, af hvilke de fleste vare hans Thingmænd (for Aavellinge-Godordet), men til hvis Slagsmaal han var saa godt som en uvirksom Tilskuer[5]. Siden kom han endog i Strid paa Althinget om en temmelig ubetydelig Sag med Presten Magnus Gudmundssøn kaldet den gode, en Systersøn af Sæmund Jonssøn[6]. Denne, saavel som alle hans Frænder, hjalp Magnus, medens Snorre understøttedes af sine Brødre, og hele Thingalmuen tog Parti, enten med den ene eller med den anden, saa at det nær var kommet til almindelig Kamp, hvis ej

  1. Om Erkebiskop Thores Død se ovenfor S. 558.
  2. Dette angives udtrykkeligt i de islandske Annaler. I Sturlungasaga nævnes der intet om, naar de kom tilbage.
  3. Sturlungasaga IV. 21, 22.
  4. Islandske Annaler ved 1215.
  5. Den udførlige Beretning herom, der indeholder flere ret løierlige Enkeltheder, findes i Sturlungasaga IV. 20. Tiden, naar denne Strid foregik, angives ej udtrykkeligt, men den sættes strax foran Striden mellem Magnus Gudmundssøn og Snorre.
  6. Magnus var en Søn af Gudmund Griis, og Broder af Thora, Thorvald Gissurssøns Hustru. Han var en meget anseet Mand, der endog senere som det skal vises, valgtes til Biskop.