Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/832

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
814
Haakon Haakonssøn.

samle Fartøjer og angribe Orknøingerne, der endnu ikke havde forladt Borgarfjorden. Sighvat var strax villig dertil; Thord havde i Førstningen Betænkeligheder, men lod sig dog overtale. Skibet laa allerede saa langt ude, at de ej kunde angribe det, men to Baade, der tilhørte det, laa fortøjede længere oppe: dem angrebe de, og vilde hugge Landtougene over. Men Kjøbmændene havde viselig omviklet Tougene med Jærn, og hilsede derhos Angriberne med en saadan Regn af Steen og Pile, at de maatte trække sig tilbage med Skamme. Et saadant Udfald havde allerede Snorres Halvbroder, Svein Sturlassøn, forudsagt, da han, som just da laa paa sit Yderste, fik høre, hvorledes Snorre havde behandlet Thorkell. Thorkell havde det Uheld at faa Modvind, der om Høsten drev ham tilbage til Island, hvor han landede ved Ørebakke, men han begav sig strax til det nær liggende Odde, hvor Sæmund Jonssøn, der var en særdeles Ven af hans Farbroder, Biskop Bjarne, tog ham i sin Varetægt. Snorre kunde nu ikke aabenbart angribe ham, men han sendte ikke færre end tre Snigmordere hen for at tage ham af Dage, dog alt forgjæves: Thorkell forlod Landet den følgende Sommer uden noget yder ligere Uheld[1].

Snorres Ophold paa Borg blev ikke langvarigt. Kun faa Mile derfra, i Reykjadal, laa den ypperlige Gaard Reykjaholt, der i lige nedstigende Linje havde tilhørt den Æt, fra hvilken den før omtalte Prest Paal Sølvessøn nedstammede, og til hvilken ogsaa Gudny, Snorres Moder, hørte ved sin Moder, Paals Syskendebarn[2]. Som saa meget andet Ættegods var det nu ogsaa blevet Kirkegods, det vil sige lagt tinder Kirken paa Gaarden, medens Ættens Medlemmer dog efter gammel Skik vedbleve at raade for det. Endnu førend Paal Sølvessøns Død var hans Søn, Magnus Prest, der hidtil havde boet paa Helgafell hos sin Svigerfader Thorgils, Are frodes Søn, flyttet did, da Biskop Thorlak forlagde Flatø Kloster til Helgafell (1184); siden havde Magnus med sin Hustru Hallfrid boet der, enten som Ejer, eller som Værge; i det mindste har man endnu en formelig saakaldt Máldagi eller Forretning over Kirkens Ejendomme, optagen, som det lader, da Magnus overtog Bestyrelsen[3]. Da

  1. Sturlungasaga III. Cap. 20.
  2. Ifølge Landnáma I. 23 III. 21 var Thord Sølvessøn, der nævnes som første Besidder af Reykjaholt, Oldefader til Magnus, der igjen var Farfader til Presten Paals Sønnesøn samt til Helga, Moder til Gudny, Hvamm-Sturlas Hustru. Thord Sølvessøns Fader, Sølve i Geitland, var en Sønnesøn af Roald, Søn af Ulf, Grim Haaleyskes Søn.
  3. Denne „Maaldage“ har man endnu paa Island i Original, med senere paaførte Tillæg efterat Snorre Sturlassøn var bleven Kirkens og Godsets Forstander. Et nøjagtigt Aftryk deraf med oplysende Anmerkninger findes i