uden at det dog kan sees, om Duggall Skrøk efter Uspaks Død kom paa fri Fod og herskede sammen med Duncan, eller lign blev dræbt. Foruden disse vare der endnu et Syskendebarn af dem, Ruaidhri Ragnvaldssøn[1] der efter Sumarlides Fordrivelse skal have faaet det sydligere Cantire, og om hvis Sønner Duggall og Alan vi i det følgende tomme til at handle. Man maa formode at Duncan efter Flugten fra Uspaks Skib og maaskee ogsaa Duggall, hvis han undslap efter Uspaks Død, have tyet hen til deres Besiddelser paa Fastlandet, deels ogsaa til Ruaidhri paa Cantire, men, at de saa snart Nordmændene havde forladt Farvandet, indenfor Cantire, igjen satte sig i Besiddelse af Øerne, og navnlig Beite, hvor det ej lader til at Nordmændene efterlode nogen Besætning. Fra Man droge Nordmændene om Vaaren atter mod Cantire, for rimeligviis at fortsætte den Høsten forud afbrudte Kamp med de sumarlidske Fyrster. Men førend de forlode Øen slap tvende af Skule Jarls Skibsstyrere Thorkell Njaalssøn løs, en Handling hvormed de andre vare meget misfornøjede, og som upaatvivleligt staar i Forbindelse med hemmelige Aftaler eller Intriger mellem Skule Jarl. Kong Olaf, Paal Baalkessøn o. fl., uden at det dog nu længer er muligt at paavise den egentlige Sammenhæng. Nordmændene landede ved den nordlige Deel af Cantire, hvor en Skare Skoter mødte dem og vare, som det heder „meget løse i Striden, idet de løb til og fra,“ og der faldt mange paa begge Sider. Medens Nordmændene, som det synes, forfulgte af en Hob flygtende Skoter, havde en anden overfaldt og dræbt deres Svende, der vare ifærd med at tilberede Maden, og borttaget alle deres Madkjedler. De landede paa flere Steder i Cantire, og herjede Omegnen, uden dog formelig at besætte eller erobre nogen Deel deraf; siden sejlede de til de nordlige Øer, for, som man maa antage, at hjelpe Kong Gudrød med at undertvinge dem; de havde i det mindste en Kamp at bestaa paa Ljodhuus med den før omtalte Thormod Thorkellssøn, der imidlertid var kommen tilbage, og som man maa antage havde gjort sig til Herre over Øen. Men nu maatte han flygte, efterladende sin Hustru og alt sit Gods, hvilket Nordmændene bemægtigede sig, medens de bortførte hende i Fangenskab. De droge derpaa til Orknøerne, idet de rimeligviis meente at Gudrød nu var befæstet i Regjeringen over sin Deel af Riget. Men aldrig saa snart vare de borte, førend der, som man af de mangelfulde Efterretninger maa slutte,
- ↑ Han vil nedenfor blive omtalt, og nævnes i Sagaen under Navnet Rudre. At han var en Søn af Ragnvald Sumarlidessøn (se ovenf. S. 443), sees af skotske Haandskrifter Skim. (II. 54). Vi ville i det følgende ogsaa finde en Søn af Duncan, Jon eller Ewen, omtalt.
Gudrøds Drab herskede Olaf i Man „et super omnes Sodorenses insulas, exceptis his quas filii Sumerledi tenuerant“.
