Landet strax efter at Eystein Meyla lod sig give Kongenavn, hvilket enten kan forstaaes om hans højtidelige Hylding paa Ørething i September 1176, eller om hans første Optræden som Høvding for Birkebeinernes Flok, to Aar i Forvejen. Men af den paafølgende Beretning om hvad Sverre strax efter sin Ankomst tog lig til, bliver det temmelig klart, at Tiden dertil ej vilde have være tilstrækkelig, hvis han ikke var kommen til Norge førend midt i September 1176; Annalerne have derfor vistnok Ret, og Sagaens Ord maa forklares derefter; det var ogsaa netop i Aaret 1174, at Eystein Meyla aller først havde ladet sig give Kongenavn af Birkebeinerne[1]. Sverre tænkte først paa at slutte sig til Eystein og Birkebeinerne, og forhørte sig paa det nøjeste om hans Adfærd, men da han fik nærmere Besked derom, fandt han den saa umoden og barnagtig, at han ej skjøttede øm at indlade sig med ham. Derfor begav han sig nord i Landet, for efter Biskop Roes Raad at søge Hjelp hos Erkebiskoppen. Undervejs udspurgte han ivrigt alle dem, som kom nordenfra. Da han kom til Sellø, fandt han nogle Kjendinger og forblev en Stund hos dem. Her fik han af en Prest tilstrækkelig Besked om alt hvad han ønskede at vide, og indsaa strax, at han ikke kunde gjøre sig noget Haab om Bistand af Erkebiskoppen, der var saa nøje forbunden med Erling. Han vendte derfor atter mod Syden, i den Hensigt at forlade Landet. Først drog han, heder det, med nogle Fragtemænd til Tunsberg, og siden rejste han derfra til Kongehelle. Men denne Rejse fra Sellø, om den kan kaldes saaledes, maa have medtaget meget lang Tid, thi han skaffede sig, som der fortælles, Anledning til oftere at tale med Jarlen, hvilken han maa have truffet enten i Bergen eller længer øster i Landet: der nævnes ellers intet om, hver Erling paa den Tid opholdt sig. Ligeledes, heder det, gav han sig oftere i Snak med Hirdmænd og tindre Mænd i Kongens Tjeneste, og var da saa munter og underholdende, at man altid havde Fornøjelse deraf: thi under disse Samtaler udlokkede
- ↑ Det maa nemlig ansees for umuligt, at han, hvis han kom til det sydlige Norge paa en Tid, da Beretningen om Hyldingen i Nidaros Var kommen did, altsaa over Midten af September, skulde kunne gjøre en Rejse heelt til Sellø, opholde sig der en Stund, derfra drage tilbage til Tunsberg, samt videre til Kongehelle og imidlertid faa Anledning til, oftere at tale med Jarlen, stifte Bekjendtskab med flere Hirdmænd, og udforske Almuens Sindelag, naar han dog forlod Kongehelle saa tidligt, at han over Ljodhuus kunde gjøre en møjsommelig Rejse heelt til Østergautland, og enda naa frem tre Dage før Juul. Til at bringe det saa vidt, som at gjøre Bekjendtskab med Jarlen selv, og oftere komme i Samtale med ham, maatte der dog mindst hengaa et halvt Aars Tid, og Hirdmændenes Hemmeligheder saa vel som Almuens Sindelag lod sig heller ikke udforske paa nogle faa Dage.
