me Vand. Han gjorde saa, og da han var færdig, kom en Mand løbende ind i al Hast og sagde at man snarest muligt skulde gribe til Vaaben, da Kongens Fiender stode udenfor Døren. Kongen sagde at det havde ingen Fare og at man skulde tage sine Hugvaaben og gaa ud mod dem: selv vilde han beskytte dem alle med sit Skjold. De adløde, hvorpaa Kongen tog sit Sverd og rakte det til hiin unge Mand, Sverre, idet han tillige gav ham sit Merke, med de Ord: modtag dette Merke, Herre, og vid, at du herefter stedse skal bære det. Det forekom ham som om han modtog Merket, dog ikke uden en vis Rædsel, medens Kongen tog sit Skjold, og alle gik skyndsomt ud gjennem en i det mindste 60 Favne lang Gang foran Døren. Inde i Huset tyktes det ham, at han bar Merket sænket; da de kom frem i Døren og skulde gaa ud, kom 7 væbnede Mænd imod dem og vilde hugge Merkesmanden, men Kongen stillede sig foran ham med sit Skjold og beskyttede ham. Da kom de ud paa en vid og aaben Slette, hvor Merkesmanden hævede Merket og bar det imod Kong Magnus’s og Erling Jarls Fylking, der strax veg tilbage. Strax efter vaagnede han og forundrede sig over Drømmen, der dog ej var ham ubehagelig. Han skal kun have fortalt den til et Par Venner, der skulle have fortolket den saaledes som det siden gik i Opfyldelse. Under de Bekymringer, der opstode i hans Sind, efterat han havde erfaret sin sande Herkomst, randt nu, heder det i Sagaen, disse Drømme ham i Hu, opretholdt hans Mod og styrkede ham i hans Beslutning, at forsøge sin Lykke og vævde sin Ret. Han beredede sig derfor til Rejsen, hvilken ogsaa Biskop Roe nu ikke længer modsatte sig, men raadede ham, først at henvende sig til Erkebiskoppen, og aabenbare ham sin vanskelige Stilling. Ifølge det færøiske Sagn afsejlede Sverre med et Kjøbmandsskib, men blev ved Uvejr dreven tilbage til Havnen Vaag paa Suderø, hvor Skibet maatte istandsættes; han vendte imidlertid tilbage til Biskopsgaarden, men blev modtagen med Kulde, fordi denne Venderejse udlagdes som et Tegn paa, at han ej havde Lykken med sig. Men et Par Dage derefter var Skibet atter sejlklart, han drog paany afsted, og kom denne Gang heldigt over til Norge[1].
Der nævnes intet om, i hvilken norsk Havn Sverre landede, men det antydes kun, at det var etsteds i den sydlige Deel af Landet. Om Tiden, naar han kom, hersker der nogen Tvivl, idet de islandske Annaler angive 1174, Sagaen derimod kun siger, han kom til
- ↑ Sverres Saga Cap 1, 2, 5. Antikvarisk Tidsskrift l. c.
