Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/781

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
763
1210–30. Begivenheder i Skatlandene.

ket neppe var Tilfældet med hans nærmeste Forgængere[1]. Det er derfor at formode, at Simon lige saavel som Kong Olaf efter Evne arbejdede for de norske Interesser, og saa meget som muligt søgte at befæste Baandet mellem Øerne og Moderlandet. Men det er ogsaa heel sandsynligt, at han under sit Ophold i Bergen tilsammen med Skule Jarl og Erkebiskoppen har været sterkt paavirket af denne til Fordeel for hiin, og at han igjen senere bar bearbejdet Kong Olaf i samme Retning.

Olaf, kaldet den svarte, herskede to Aar i Ro og Fred, da endelig Ragnvald, som vel imidlertid havde opholdt sig hos Man i Galloway, gjorde et Forsøg paa at gjenvinde sit Rige. I Forening med Alan og hans Broder Thomas af Atholl med en stor Styrke satte han over til Man, just som Olaf med de fornemste Mænd og en stor Deel af de kampdygtigste Folk paa Øen var dragen hen til Norderøerne. De herjede hele den sydlige Deel af Øen, plyndrede Kirker, og dræbte alle de Folk, de traf paa, saa at et Stykke af Øen, som det fortælles, næsten forvandledes til en Ørken. Derpaa vendte Alan, der synes at have været den egentlige Formand paa Toget, tilbage til Galloway, efterladende Sysselmænd for at inddrive Skat. Altsaa fulgte ogsaa Ragnvald tilbage med ham, men synes dog at have benyttet sig af sit øjeblikkelige Held til et Forsøg paa at opnaa en fordeelagtig Fred under engelsk Mægling. Der findes nemlig et Brev, udstedt til Olaf af den engelske Konge under 12te April 1228, hvorved der tilstaaes ham Grid og Lejde for ham selv og hans Folk, i 15 Dage fra Michelsdag samme Aar at regne, for at begive sig til England, hvor der da skulde stiftes Fred mellem ham og hans Broder[2]. Man kan neppe antage, at disse Underhandlinger have været aabnede og Lejdebrevet tilsendt Olaf, førend Ragnvald og Alan overfaldt ham, da dette Overfald i saa Tilfælde vilde have været en alt for stor Troløshed, og den engelske Konge selv derved vilde være bleven kompromitteret. Der findes intet Tegn til, at Olaf modtog Fredstilbudet, og begav sig til England. Tvert imod kom han snart efter tilbage til Man, jagede Alans Sysselmænd bort, og tog sit Rige igjen, medens ogsaa de Manværinger, der tidligere havde flygtet for Ragnvald og Alan, efterhaanden kom tilbage og sloge sig til Ro, i den Tanke at al

  1. Det siges vistnok ikke udtrykkeligt i Annalerne, at Simon indviedes af Erkebiskop Peter, men hans Indvielse nævnes under eet med Arnes, Askells og Orms, saa at man tydeligt kan see, at Nedskriveren har meent at den foregik i Norge. Ellers vilde den endog neppe engang være bleven omtalt.
  2. Rymeri foedera, nyeste Udgave, I, 1. S. 190. Under den Forudsætning, at Fredsunderhandlingerne først begyndte efter Ragnvalds Tog til Man, maa dette have fundet Sted for den 12te April, hvilket og i og for sig er rimeligt, især da der maatte gaa nogenlunde lang Tid hen mellem Olafs Tilbagekomst og Ragnvalds andet Overfald, henimod Juul, siden Indbyggerne begyndte „at bo tillidsfuldt“.