gjort, naar det ej var for at tage Deel i Krigen. Heraf blev der dog intet, og i dets Sted vendte Jarlen om, og fulgte med Kongen til Bergen. Aarsagen er let at indsee. Kongen, hvis seneste Forhandlinger med Ribbungerne og Beskjeftigelse med at ordne Vikens og Oplandenes Anliggender maa have optaget Juni sig Juli Maaneder, saa at han omtrent i de første Dage af August tiltraadte Bergensrejsen[1], har vistnok enten allerede ved Afrejsen fra Oslo, eller ogsaa undervejs, ved Tunsberg, Sandesund eller andensteds sydligt i Viken, af danske Skippere faaet Efterretning om Kong Valdemars store og afgjørende Nederlag ved Bornhøvede den 22de Juli, og har siden ved Mødet med Skule i Seløerne fortalt det, som Dagens vigtigste Nyhed, til denne, der umuligt kan have vidst noget derom, da han forlod Throndhjem, men som strax maatte indsee, at han nu vilde komme for seent til Danmark, og at der for det første ikke der var noget for ham at gjøre, og endnu mindre at vente, hvorfor han lige saa godt kunde vende om med det samme, og følge Kongen til Bergen. Der tales ikke om, at Kongen gjorde Skule nogen Bebrejdelser, fordi han saaledes paa egen Haand indlod sig med en fremmed Konge, hvis Sindelag mod Haakon umulig kunde være gunstigt, men han synes fremdeles at have gjort sig til Regel, saa længe det paa nogen Maade kunde skee, at holde gode Miner med Jarlen, og denne, der i det mindste for
- ↑ Efterat Kong Haakon havde jaget Ribbungerne over Grændsen ved Vinger den 17de Mai, tilbragte han, som vi have seet, Himmelfartsdagen den 20de hos Biskoppen paa Hamar, og ordnede Oplandenes Anliggender. Dette har vel optaget et Par Dage, saa at han omkring 23de Mai kom tilbage til Oslo. Her blev han en halv Maaned, inden han tiltraadte Rejsen til Kongehelle, hvilket altsaa skede omkring 7de Juni. Ankommen til Kongehelle omkring 9de Juni, sad han atter der en halv Maaned, altsaa omtrent til St. Hans Dag, da han drog tilbage til Oslo, hvor han vel kom omkring den 27de. Kort efter kom Harald af Lauftun til ham, og Underhandlingerne med Knut begyndte; disse, saavel som Forliget og de deraf flydende Foranstaltninger medtoge dog vel mindst en Uge, altsaa indtil 4de Juli. Derpaa beskikkede Kongen atter sit Rige, som det heder, over alle Oplandene, sendte Harald af Lauftun efter Magnus Bladstakk, skrev til Vermelændingerne om ham, og maatte, som det er let at skjønne, holde sig færdig til et nyt Tog imod dem, indtil han erfarede Magnus’s Aflivelse; til alt dette kan man ikke regne mindre end 3 a 4 Uger, eller til de aller sidste Dage af Juli, faa at Afrejsen skede omkring 1ste August. Men Efterretningen om Slaget ved Bornhøvede den 22de Juli, der var en for hele Danmark saa vigtig Begivenhed, kunde da let, og maatte vel verre kommen til Oslo eller Tunsberg, der stod i saa levende Handelsforbindelse baade med Danmark og Nordtydskland. I alle Fald kunde Kongen erfare det af de Handelsfartøjer fra Danmark og Tydskland, som han mødte paa sin Vej. Men derimod kan Skule intet have hørt derom, førend han – omkring 3die August – mødte Haakon ved Seløerne.
