Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/739

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
721
1226. Ribbungerne fordrevne fra Oplandene.

Kongen til Hamar, hvor endnu mange Ribbunger laa syge af de Saar, de havde faaet ved Aker. Kongen skjenkede dem alle sammen Livet. Han kaldte derefter Bønderne sammen, og forbandt sig med dem mod Ribbungerne, fra hvis Aag de nu vare befriede. Knut havde taget Flugten til Hadeland, og Kongen lod ham endnu engang tilbyde Forlig ved sin Stallare, hans egen Frænde, Gudleik af Ask[1], og et Par andre Mænd, som han sendte til ham. Knut var vistnok allerede hjertelig kjed af at fare om i Skov og Mark og lide Nederlag paa Nederlag, saa at han gjerne havde modtaget Tilbudet, men Ribbungerne, som frygtede noget saadant, passede saa nøje paa ham, at Sendebudene maatte vende tilbage med uforrettet Sag. Knut begav sig siden over Gudbrandsdalen til Østerdalen; og derfra til Vermeland, saa at altsaa Oplandene nu ganske vare rensede for Fiender, og Kongen overalt kunde indsætte Sysselmænd. Efterladende alle sine Skibe i Mjøsen, under Bevogtning af Sysselmændene Guthorm Fjonk[2], hans egen Frænde, og Arne paa Hole, drog han nu efter vel forrettet Sag tilbage til Oslo, for siden at fortsætte Rejsen til Bergen, hvor Erkebiskoppen og Jarlen, som han havde kaldt til sig, allerede vare ankomne. Baade i Oslo og Tunsberg holdt han Thing med Bønderne, der, ligesom Bønderne paa Hedemarken, forenede sig med ham mod Ribbungerne, det vil sige at de aftalte med ham det nødvendige til Landskabets Forsvar, og lovede, ikke at ville lade sig lokke eller tvinge f Ribbungerne til Underkastelse. Derpaa gik han til Sejls. Fjorten Dage til tre Uger før havde han sendt sin Merkesmand, Thorstein Heimnes[3], forud, for at melde sin Ankomst[4].

123. Skule Jarls Machinationer, Venskab med Erkebiskoppen, Sygdom, Løfte om Korstog, saavel som om Oprettelse af Reins Kloster.


Hvad Jarlen havde foretaget sig i Nidaros siden han forlod Hedemarken seenhøstes det forgaaende Aar, nævnes ikke i Sagaen, hvilken, da den

  1. Hvorledes Gudleik var beslægtet med Junker Knut, siges ikke, men det maa sikkert være paa dennes Faders mødrene Side, da Knuts Moder og Haakon Galens Fader vare svenske. Men var Gudleik beslægtet med Fru Cecilia, var han ogsaa Kongens Frænde. Gaarden Ask, hvortil han skrives, kan være Ask paa Ringerike og Ask paa Fenring ved Bergen.
  2. Hvorledes Guthorm var beslægtet med Kongen, er ligeledes uvist. Maaskee det har været gjennem hans Moder Inga.
  3. Thorstein Heimnes maa allerede i 1207 have været en anseet Mand, siden hans Hustru Gudrid Jonsdatter da omtales blandt de fornemme Damer, der vare i Borgen ved Bergen, se ovenfor S. 514.
  4. Haakon Haakonssøns Saga Cap 147, 148.