Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/738

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
720
Haakon Haakonssøn.

videre til Vormen, medens Arnbjørn Jonssøn og Simon Kyr lode 13 Skibe drage op ad Glommen forbi Sarpen og Morkfossen. Arbejdet var temmelig møjsommeligt, især med at faa Skibene trukket de to første lange Mile fra Oslo til Stafnsberg, over Myrer og Skove[1], og Kongen var to Dage derom. Da han havde faaet Skibene ned i Øyeren, mødte han Arnbjørn, Simon Kyr og Lodin Gunnessøn, der allerede vare ankomne. Fra Øyeren havde man atter i det Hele taget over en Miils Vej at slæbe Skibene, for at bringe dem forbi Fosserne, men omsider fik man dem op i Mjøsen. Under denne møjsommelige Fremrykken tillode Birkebeinerne sig mange Voldsomheder, rimeligviis fordi de her netop kom gjennem det Strøg, hvor de fornemste af Ribbungerne havde hjemme, og derfor ansaa sig berettigede til at fare frem paa Fiendeviis. Kongen synes ogsaa i Førstningen at have lukket Øjnene dertil. Men da han maatte høre ilde, fordi han lod slige Uordener gaa ustraffede hen, lod han en Gjest, der især havde været slem, dræbe, og siden holdt Mandskabet den bedste Krigstugt. Om Morgenen, da Kongen kom op til Eidsvold, sendte han en Deel Folk i Forvejen paa nogle lette Smaafartøjer; de traf syv af Ribbungernes Udkigsmænd oppe ved Minne og dræbte dem alle sammen. Om Aftenen drog Kongen selv op i Mjøsen med hele sin Styrke. Da han ikke ret vidste, hvor Ribbungerne vare at finde, roede han selv med en Deel af sin Flaade langs den vestre Bred, og lod de øvrige Skibe ro langs den østre, for at Fienderne ej skulde undslippe dem. Men man traf endnu ikke mere end et eneste fiendtligt Skib, hvis Besætning flygtede i Land, ludende Fartøjet i Stikken. Den næste Morgen samlede Kongen atter hele sin Styrke, og bekjendtgjorde for Mandskabet, at ingen maatte understaa sig at dræbe hans Frænde, Junker Knut, af hvis Fader, Haakon Jarl, han havde nydt saa meget godt. Da det var blevet ganske lyst, saa Birkebeinerne Ribbungernes Flaade komme imod dem i fuld Fart, og troede at de vilde begynde Kamp, fordi de havde meget større Fartøjer. Men saa snart Ribbungerne saa Kongens Flaade nærme sig, styrede de ind til Gjøvik og flygtede op i Hunsbygden, medens Kongen bemægtigede sig deres Skibe med en Mængde Levnetsmidler og meget andet Bytte. Derpaa drog

  1. Stafnsbjørg, ogsaa kaldet Stadsberg, nu Stalsberg, er den Gaard, paa hvis Grund den nuværende Jærnbanestation Strømmen er beliggende, og Vejen, ad hvilken Fartøjerne slæbtes, kan ikke være stort sorskjellig fra Jærnbane-Strøget, uden for saa vidt som man mere holdt sig til Myrer og Smaavande. Ad den samme Vej var det vel, at Kongen i 1218 lod slæbe Skibe, se ovenfor S. 612. Om Arnbjørn og Simon heder det i Sagaen kun, at de lode Skibe drage „fra Elven“, hvilket ej kan betegne andet, end fra den ydre Deel af Glommen forbi Sarpfossen og siden forbi Morkfossen op i Øyeren.