berne i Viken til ham, og der gjordes Forberedelser til saa snart som muligt at drage ind til Oslo med den hele Styrke. Disse Forberedelser tog dog temmelig megen Tid, da vi af det følgende erfare, at man ikke kom afsted fra Tunsberg førend langt tid i Oktober. Aarsagen dertil angives ikke. Sandsynligviis have Skibene trængt til Reparation, og Kongen selv derhos søgt at faa flere Tropper samlet. Ogsaa med Skule Jarl tog det nogen Tid, inden han blev færdig med sine Forberedelser til Toget. Endnu i Slutningen af September havde han ej forladt Throndhjem, da vi have et af ham den 2.0de September udstedt Brev, hvori han skjenkede tvende Merkers Bol af de ham tilhørende Gaarde Sjetnan ved Tilder og Flegstad paa Frosten til Chorsbrødrenes Kommune ved Christkirken, imod at disse, saalænge han levede, skulde holde Bønner for ham og antage ham i sit Broderlag, men efter hans Død højtideligholde hans Aarstid eller Dødsdag med Sjælemesser m. m. i alle Byens Kirker, ligesom at de og i hans Levetid hver Andreasmesse, men efter hans Død paa hiin samme Aartidsdag skulde holde et festligt Lag til hans Erindring. Bi erfare tillige af dette Brev, at den nye Erkebiskop da endnu ikke var kommen til Nidaros eller havde overtaget Bestyrelsen af Stiftet, thi det heder udtrykkeligt, at Jarlen sluttede denne Overeenskomst med „de Chorsbrødre, som dengang forestod Bestyrelsen af Stiftet[1]“. Men det er ikke derfor sagt, at Erkebiskoppen endnu ej skulde være kommen til Landet. Det er tvertimod højst rimeligt, at man i Throndhjem har faaet Efterretning om, at han var ankommen, som man af Sagaen seer, til et Sted i den sydligere Deel af Landet, sandsynligviis Bergen, og at Jarlen, for hvem hans Udnævnelse til Erkebiskop var ligesaa meget ukjærkommen som for Chorsbrødrene, ved hiin store Gave har søgt at knytte disse nærmere til sig, for fremdeles at kunne regne paa deres Bistand, hvis Erkebiskoppen skulde ville vise sig som hans Fiende. Han og Chorsbrødrene tilsammen udfærdigede derhos et Brev til Kongen, hvori de meldte, at Peter, „den Bedrager“ var ankommen til Landet efter at have kjøbt sig Erkebiskopsnavn for St. Olafs Penge, og anmodede Kongen om at lade ham fængsle som enhver anden, der bedrog den hellige Kirke. Men Kongen, som imidlertid havde faaet et Brev fra Erkebiskoppen, hvori denne anbefalede sig til hans Venskab, og derhos et af ham medbragt Anbefalings-Brev fra Paven, sendte strax hiint
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 8. Her anføres Navnene paa de da tilstedeværende Chorsbrødre, hvilke det ej er uden Interesse at kjende: Mester Aslak; Aslak Pitlor, Baard Borre (alle disse tre nævnes og i Brevet om Myntretten af 1222, se ovenfor), S. Thorbergssøn, Sira Thore (han blev 1226 Erkebiskop Peters Eftermand), Sigurd Tavse (han blev igjen Thores Eftermand 1230), Bjørn Bonde, G. Bratte, I. Hvite og Thore Kraak.
