Ryggen. De, som først reed gjennem Broten med Kongen, kom fort afsted, siden ledede Mandskabet i god Mag Hestene over. Men imidlertid var det blevet sagt de bagerste, at Kongen var i fuld Kamp med Vermelændingerne hiinsides Broten; de styrtede alle derhen for at komme ham til Hjelp, og med saadan Hast, at flere af Slæderne, ved at drages gjennem Broten, brødes sønder med et sterkt Brag. Da Kongen og de, som vare om ham, hørte denne Tummel, troede de ligeledes at der var Ufred paa Ferde, og nær var man kommen til at hugge løs paa hinanden, da man endnu i Tide gjenkjendte hinanden og Ulykken forebyggedes. Kongen tog nu Vejen heelt ud til Arvika, hvor han og den Afdeling, der fulgte ham, ankom tidlig paa Aftenen. Her havde man atter Ulempe af blind Allarm. Kongen havde just klædt sig af, da Krigsluren lød, og det heed at Vermelændingerne havde angrebet Bagtroppen, der endnu befandt sig i Skoven. Kongen skyndte sig op, kastede sig paa sin Hest, og ilede med alle sine Folk tilbage til Skoven; men her kom Hæren dem imøde i nok saa god Ro, og havde ikke hørt det mindste til nogen Ufred. Denne Gang var det nær ved, at de, som havde udspredt munter, havde maattet bøde med Livet. Folket tog derpaa, som det var bestemt, Nattekvarteer i Boderne[1]. Endnu før Dag indfandt der sig hos Kongen 6 Mænd fra Strandsbygden[2], og bade ham om Naade. Han tilstod dem strax Fred og Forlig, og bød dem, til Kjendemerke for hans Folk paa de Gaarde, de skulde skaane, at rejse en lang Stang med en hvid Blæje fra her højeste Huus paa Gaarden. I denne Bygd var der kun 14 Gaarde, men flere Bønder gjorde det samme, og fik Grid, skjønt de neppe havde ansøgt derom i Forvejen, ligesom hine. Kongen fortsatte fremdeles sin Vandring længer ud i Vermeland, og fandt fremdeles Gaardene folketomme, hvorfor der blev brændt uden Barmhjertighed. Saaledes vedblev man, idet Hæren, som det synes, drog over Elgaafjorden til Glavsforsbygden[3]. Her kom Egnens Bønder til Kongen paa Gaarden Knoll og bade ham om Naade, som de strax M, da Ribbungerne ej havde været paa denne Kant, og Bønderne saaledes egentlig intet havde forbrudt litt. men de maatte dog stille 8 Gisler til Pant paa sin fremtidige Rolighed. Længere ud i Landet
- ↑ Her staar der i Sagaen: „fóru menn þá til búða sem ætlat var“. Ved búðir synes neppe Telte paa denne Tid af Aaret at have været meent, men snarere faste Skuur eller Markedsboder, der allerede stode paa Pladsen, og som man havde bestemt sig til at overnatte i (sem ætlat var); forklares Ordene saaledes, følger heraf igjen, at der allerede paa hiin Tid var en Markedsplas i eller ved Arvika.
- ↑ Paa den vestlige Side af Elgaafjorden.
- ↑ I Sagaen staar Glaðaþorp, Glaðaþors, hvilket sidste maa være Skrivfejl for Glaðafors.
