heraf, at Haakons Styrke i alt udgjorde over 2400 Mand, hvilket for den Tid var særdeles betydeligt; af disse ansaaes 610 for udsøgte Folk, alle vel bevæbnede. Der var og et næsten uforholdsmæssigt stort Antal Ryttere, da man havde en usædvanlig Overflod paa Heste; ej alene kunde man, som vi have seet, befordre Fodfolket i Slæde, men mange af Retterne havde hver to eller tre Heste, der førtes af Trosknegte[1]. Det har aabenbart været Haakons Hensigt, paa een Gang at slaa et ret alvorligt Slag, og tilintetgjøre Oprøret fra Roden af. Ved Midnatstid, befalede han, skulde alle have spiist og være færdige til Afmarsch i den foreskrevne Orden, naar Krigsludren lød.
Da Midnat var omme, lod Kongen blæse, og Hæren satte sig i Bevægelse over Glommen og Vingersøen, samt fremdeles langs ad den Række af mindre, smale Søer, der tilhører Vrangselvens Vasdrag, og strækker sig hen ad Eidskogen til[2]. Hæren dannede, især formedelst Slæderne, en lang, uoverskuelig Række, saa at dens forreste Deel allerede havde tilbagelagt den henved to Mile lange Iisfart, førend de bagerste endnu vare komne paa. Isen. Vejret var stille og roligt, men meget koldt. Kongen sendte derfor henimod Dag kjendte Folk forud til Midskogen med den Befaling at tænde store Baal i Gaarden udenfor det ikke langt fra Eidskogens Kirke staaende Sælehuus[3], for at Folkene kunde varme sig derved. Det gryede netop ad Dag, da Kongen kom til Midskogen, og han gav ikke længer Rift, end til de forfrosne Folk nogenledes havde varmet sig; endnu førend det var bleven ganske lyst, var han allerede paa Farten igjen. Da Kongen var kommen over den svenske Grændse, mødte hans Spejdere ham med den Besked, at der ingen fiendtlig Hær var at see, men at Vermelændingerne derimod havde flygtet fra Bygden ind i Skove og Ødemarker, og at ligeledes Ribbungerne vare borte. Dog vare Folkene hjemme paa Storm, den nærmeste Gaard ved Grændsen, hvorhen Kongen nu begav sig og ventede indtil hele Hæren var samlet, hvilket skete omtrent ved Noonstid (Kl. 3). Da lod han efter forudgangen Raadslagning med Høvdingerne blæse til Things, og bekjendtgjorde for Hæren, at han agtede at fare fredeligt frem mod alle de Bønder, der frivilligt indfandt sig hos ham og bade ham om Naade; da ingen fiendtlig Hær viiste sig, vilde han saaledes under den videre Fremrykning ikke for det første øve nogen
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 111. De enkelte Troppeafdelingers Antal anføres noget forskjelligt i de forskjellige Haandskrifter af Sagaen, navnlig er det Haandskrift, som i Udgaven danner Texten, her som sædvanligt forvirret; vi have fulgt de bedste Læsemaader.
- ↑ Det er de samme Søer, langs hvilke den nuværende Landevej gaar; den længste af dem er den sydligste, Aklangen.
- ↑ Om Sælehuse, eller aabne Herberger, se ovenfor II. S. 605.
