benævntes efter sin Moder[1]. Endnu medens Kongen og Jarlen opholdt sig i Bergen, ja maaskee endog førend Rigsmødet var tilendebragt, døde Biskop Bjarne (15de September), maaskee i Munkeliv Kloster, til hvilket han skjenkede en ham i Søndfjord tilhørende Gaard, hvoraf man saaledes seer, at de fornemme Orknøboer ogsaa stundom ejede Jord i-Norge, ligesom norske Høvdinger omvendt oftere havde Besiddelser paa Orknøerne og Hjaltland[2]. Bjarne var, som vi allerede ovenfor have omtalt, en af de bedste og mest anseede Skalde paa sin Tid, hvilket var saameget merkeligere, som han ej var Islænding og neppe engang havde været raa Island, til hvilket Udøvelsen af den egentlige gamle Skaldekunst ellers lige fra det foregaaende Aarhundredes Slutning synes at have indskrænket sig, medens derimod den i det sydligere Norden brugelige Kæmpevise-Digtning lader til at være bleven den mest yndede, ogsaa i Norge og Skatlandene. Til Bjarnes Eftermand valgtes en Jofrey, der efter Navnets Sjeldenhed at dømme kunde antages at være den ovenfor omtalte Provst Jofrey i Tunsberg, skjemt han rigtignok, som det strax nedenfor vil sees, nævnes endnu som Provst paa en Tid, da man maaskee kunde formode at han ellers i det mindste skulde have været kaldet „udvalgt Biskop“ eller „Biskopsevne[3].“
Norge var altsaa nu i Virkeligheden deelt i tvende særskilte Riger, nemlig Kongens, der indbefattede Viken, Oplandene og Gulathingslagen,
- ↑ At Inga, Haakons Moder, var gift, maa formodes deraf at hun nedenfor, hvor hendes Død omtales, kaldes „Fru Inga“, da hendes blotte Egenskab af Kongens Moder ej synes tilstrækkelig til at kunne skaffe hende denne Titel. Men hvem var hun gift med? Det skulde dog vel ikke have været Vegard Veradal, der ovenfor kaldes „Kongens Maag“?
- ↑ Munkelivsbogen, S. 83. Gaarden, hvorom der her handles, var Høland i Dalsfjorden; der er og i Brevet en Disposition til Bedste for en Agnes, hvis Forhold til Bjarne ikke angives. Om de forskjellige Angivelser af Bjarnes Dødsaar er der ovenfor talt. Hans Dødsdag henføres i det oftere paaberaabte Nekrologium til 15de Septbr.
- ↑ Jofrey var nemlig, som vi erfare, i Tunsberg endnu om Julen 1223, og kaldes kun Provst. Men herved er dog at merke, at Annalerne, der henføre Bjarnes Død til 1222, henføre Jofreys Indvielse til 1223, og heraf kunde man verre berettiget til at slutte, at dennes Valg og Indvielse foregik Aaret efter Bjarnes Død, følgelig i 1224, naar det erkjendes som det rette, at Bjarne døde 1223. Og med Meldingen af Bjarnes Død til Kapitlet i Kirkevaag og det nye Biskopsvalg der, kan der let have gaaet saa lang Tid hen, at Jofrey endnu ikke var valgt, eller i det mindste endnu ikke havde erfaret at han var valgt, ved Juletider 1223. Paa den anden Side kunde det nok tænkes, at der blandt Orknø:Kannikerne har været en Skotlænder ved Navn Joffrey, hvis Navn i den norske Udtale opfattedes som Jofrey. Jvfr. ovenfor S. 653.
