Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/672

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
654
Haakon Haakonssøn.

Bjarne og Peter paa Husestad (han blev siden Erkebiskop), samt Eystein Raadsmand (maaskee i Bakke Kloster), og følgende verdslige: Lendermændene Gregorius Jonssøn, Paal Vaageskalm, Aasulf Jarlsfrænde, der nu kaldes Aasulf paa Austraat, fordi han havde faaet denne store Gaard ved sit Giftermaal med Baugeid, eneste Datter og Arving af Jon paa Austraat; fremdeles Lagmændene Gunnar Grjonbak (i Thrøndelagen), Bjarne Mardssøn (paa Haalogaland) og Thorstein Aasmundssøn (i Jemteland?). Fra Viken og Oplandene kom foruden Skule Jarl selv Biskop Nikolas, Abbed Askatin i Hovedø-Kloster, Abbed Orm i St. Olafs Kloster i Tunsberg, Provst Ivar Gæsling i Oslo, Provst Jofrey i Tunsberg, Provst Aamunde fra Grenland, Provst Olaf fra Kongehelle,[1] Erkediakonen fra Hamar Mester Thorleiv, sandsynligviis Chorsbroder samme Steds; Provst Baard til Gran paa Hadeland[2] saavel som Lender- og Sysselmændene Arnbjørn Jonssøn, Lodin Gunnessøn, Lodin Baardssøn, Simon Kyr, Hallvard bratte, Gunnbjørn Jonsbroder, Kolbjørn raude, Harald Vesetessøn, Olaf Mook, Harald Stangarfylja, Thorgeir Biskopsmand, Haavard i Sundbu, Frederik Slafse, Eindride Bekil, Eiliv Keik, samt Lagmændene Saxe af Haug, for Hedemarken og den nordre Deel af Oplandene, Thore Gudmundssøn for den sydre Deel af Oplandene[3], Eystein Roessøn (for Viken nordenfor Svinesund), og Thord Skolle (for Viken søndenfor Svinesund). Biskop Hallvard paa Hamar synes ej at have indfundet sig. Ved at nævne Arnbjørn Jonssøn, Lodin Gunnessøn, Lodin Paalssøn, Simon Kyr, de fire Lagmænd, Hallvard bratte, Gunnbjørn Jonsbroder, Kolbjørn raude og Harald Vesessøn tilføjer Sagaen, at de fleste blandt disse havde erklæret for Skule Jarl, og gjort ham viis paa, at han som Inges Broder var nærmest berettiget til Kongedømmet i Norge; men at dette i det mindste ikke gjelder Arnbjørn, begge Lodinerne, Simon Kur, Hallvard bratte og Gunnbjørn Jonsbroder, synes, af den Troskab, de stedse viste mod Kongen, at dømme, at være vist; og da ligeledes Lagmændene, som det vil sees, erklærede sig

  1. Denne Provst Ivar Gæsling (fra Sundbu i Gudbrandsdalen, Sønnesøn af den ovenfor Side 74 omtalte Lendermand Ivar Gæsling og Broder eller Brodersøn af den nedenfor i Fortegnelsen nævnte Haavard i Sundbu?) var sandsynligviis Provst i Oslo Provsti, Jofrey i Vestfoldens Provsti, Aamunde i Gerpins og Olaf i Ranafylkes Provsti, hvilket paa denne Tid maaskee ikke, som senere, var deelt i to, Ranarikes og Elvesyssels.
  2. At han var Provst der, sees af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 138.
  3. Eystein Roessøn sees, af hvad der nedenfor berettes, at have boet i eller ved Tunsberg.