men flere Omstændigheder vise, at dette maa være en, nu uforklarlig, Fejltagelse, thi den Mand, hun egtede, var den mægtige oplandske Høvding Alf paa Thornberg, paa Ringerike, der saaledes med sin Slægt paa det nøjeste knyttedes til Jarlen. Brylluppet stod i Kongsgaarden. Fra dette Egteskab nedstammede i andet Led den mod Aarhundredets Slutning saa berømte Jarl Alf Erlingssøn paa Thornberg[1].
Medens Kongen og Jarlen tilbragte Sommeren i Bergen, fremdeles, som det lader, i nok saa venskabelig Forstaaelse med hinanden, – der tales i det mindste ikke om nogen Misstemning mellem dem og deres beggesidige Tilhængere – kom nogle af Vegard Veradals Mænd norden fra Haalogaland og bragte den sørgelige Efterretning, at hans Kollega Andres Skjaldarband havde ladet ham dræbe. Da Kongen spurgte om Vegard da havde fornærmet Andres, svarede de nej, ja at denne ikke engang
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 71. Thornberg er det nuværende Thanberg paa Ringerike. I latinske Diplomer, udstedte af Alf Erlingssøn, kaldes det Mons Spinæ.
ikke hjelpe sig med den Gisning, at Alf skulde have egtet. Ingebjørg efter Lodins Død, thi denne levede endnu ved Kongens Kroning 1247, medens Alf, som ovenfor viist, allerede nævnes som Jarlens Svoger i 1233; og da Alfs og Ingebjørgs Søn Erling var Lendermand i 1263, og dennes Søn Alf allerede blev Jarl i 1286, kan Erling vanskelig være fød efter 1226, og Brylluppet mellem hans Forældre maa saaledes have fundet Sted før, eller omtrent paa den Tid, vi just have for os. En Forvexling af Navnet er ikke utænkelig, det sees deraf at man stundom finder Hr. Andres (Simonssøn) nævnt efter hans Død, og af at Gregorius Jonssøn forvexles med Gunnbjørn Jonsbroder. At Skule skulde have haft to Systre ved Navnet Ingebjørg, er derimod lidet tænkeligt; der tales heller ikke nogen Steds om at han skulde have haft en Syster med et andet Navn, der her kan være forvexlet med Ingebjørg; paa oven anførte Sted omtales denne som den eneste. Altsaa synes det næsten afgjort, at det her maa være Alfs Giftermaal, hvorom der er Tale. Om man end ej vilde antage en Navnforvexling, kunde man formode, at nogle Linjer ere bortfaldne i Originalhaandskrifterne, hvor Alf omtales, medens Lodins Navn, der maaskee kan være nævnt i en anden Kombination, er blevet staaende. Tegn paa Forvirring her er det ogsaa, at det først i et Par Haandskrifter siges at Kongen og Jarlen kom til Throndhjem (i Stedet for Bergen), men alligevel, at Jarlens Frue, Datter og Syster vare komne „nordenfra,“ og at det siden, endog i de Haandskrifter, der nævne „Bergen,“ heder, de (þeir, altsaa ingen Fruentimmer) droge siden „nordensra“ (norðan); hvilket vel maa være fejlagtigt for „þær fóru siðan norðr eller norðr aptr (de, nemlig Damerne, droge siden nord igjen). Umuligt er det vel ikke, at Kongen og Jarlen kunne have gjort et kort Besøg til Throndhjem, og at Brylluppet stod der, men det er alligevel tydeligt nok, at de om Vaaren droge fra Bergen, ikke fra Throndhjem, til Østlandet.
