Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/649

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
631
1221. Ingebjørg Baardsdatters Giftermaal.

paa Grenland, men Sysselmændene øster ved Elven, Arnbjørn Jonssøn og Lodin Gunnessøn fulgte med Kongen til Bergen, formodentlig, som man maa antage, fordi Ribbungerne havde deres Sysler inde, saa at de ej kunde komme til dem[1]. Paa Rejsen gik det, som sædvanligt i de Tider, alt for lystigt til med Drik og Sviir, og det havde nær bekommet dem ilde, da de en Aften skulde sejle ud fra Hornboresund, hvor Flaaden havde ligget et Par Dage. De fleste vare drukne; om Natten fik de en heftig Modvind med Regn, og da de om Morgenen saa sig nødte til at lægge ind i den første den bedste Havn, der siden viste sig at være Tregdefjord, vidste de i Førstningen ikke hvor de vare, og mange af Fartøjerne stødte paa, men vare dog saa heldige at slippe med at knække Roret. Siden var man vel forsigtigere, og kom uden videre Fataliteter til Bergen. Her havde Jarlers Frue indfundet sig med sin Datter, den tilkommende Dronning, og sine to Svigerinder, Fru Sigrid og Ingebjørg, Jarlens Systre, fordi den sidste skulde have Bryllup. I Sagaen staar der paa dette Sted, at hun skulde have Bryllup med Lodin Guunessøn[2].

  1. Her er Sagaens Text, som overhoved i dette Cap. (71) noget dunkel. Der staar: Loðinn Pálssunr var eftir á berginu, Guthormr Gunnasunr á Grœnlandi ok sýslumenn austr ved Elfina. Arnbjörn Jónssunr ok Loðinn Gunnasunr fóru norðr með konungi. Her kunne nemlig Ordene „ok sýslumenn o. s. v. henføres baade til det foregaaende og efterfølgende. I første Tilfælde bleve de tilbage (og saaledes er det taget i de hidtil udkomne Oversættelser), i sidste fulgte de med til Bergen. Det første synes dog at være det retteste, thi deels havde Ribbungerne, som man kan see, virkelig Overtaget.i Østre Viken, deels seer man at i det følgende saavel Hallvard bratte, der utrykkelig nævnes som en af Sysselmændene ved Elven, og „andre Vikverjer,“ omtales som opholdende sig hos Kongen i Bergen.
  2. Endog Peder Claussøn har her „Lodin Gunnessøn“ sin i Oversættelse. Men det maa være urigtigt. Thi for det første staar der udtrykkeligt i Kong Guthorms Saga (Fornm. S. IX. 90): Baard Guthormssøn fik siden Ragnhild, Datter af den valderske Lendermand Erling paa Kviden, og havde med hende Sønnen Sigurd, Aasulf, Guthorm, Skule, og en Datter ved Navn Ingebjørg, der blev gift med Alf af Thornberg (Trondberg er kun Uagtsomhedsfejl) og havde med ham Sønnen Erling unge. For det andet finde vil Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 176 (ved 1233) Alf udtrykkelig kaldet Skules Maag; Erling Alfesøn kaldes af Kong Magnus Haakonssøn „vor Frænde“ (Brev af 1277 i Norges gml. Love Love II. 483) og Erlings Søn, Alf af Thornberg ligeledes udtrykkelig af Kong Erik Magnussøn „vor kjære Frænde“; Eriks Farmoder Margrete Skuledatter var nemlig Syskendebarn af Alfs Fader Erling. Derhos antyder Navnet Erling paa Alfs Søn en Opkaldelse efter Erling paa Kviden, Moderen Ingebjørgs Morfader. Vi finde ogsaa Alf den ældre og hans Broder Kolbein som ivrige Tilhængere af Jarlen. Derimod findes det ikke i mindste Maade antydet, at Lodin efter denne Tid skulde være kommen Jarlen nærmere end for; da Krigen udbrød mellem ham og Kongen, kæmpede Lodin ivrigt paa dennes Side. Man kan