ede at ro saa daarligt, naar det gjaldt en saa vigtig Sag. Da gik det raskere. Ribbungerne troede virkelig, at det kun var Byrdinger og andre Handelsskibe, der kom sejlende, indtil de hilsedes med en Pileregn fra Smaaskuderne, og øjnede de forgyldte Vindfløje paa Langskibene; da skjønnede de at der var Ugler i Mosen, og drejede af ind ad Fjorden. Kongen forfulgte dem, og søgte at komme forbi dem og afskære dem Vejen; saaledes ligesom kaproede man paa begge Sider et Par Miles Vej, indtil forbi Bastø[1]; da havde endelig Kongen faaet Forspringet, og Ribbungerne havde nu ingen anden Udvej end at styre lige til nærmeste Land, nemlig sydligst paa Jalund (Jæløen), inde i Verlebugten hvor de lagde til, hugg Brandene[2] af, og sprang i Land, ladende Skibene i Stikken med alt hvad der var ombord. Birkebeinerne sprang i Land efter dem, og forfulgte dem et Stykke, men standsedes af Mosse-Elven, hvor Ribbungerne allerede vare komne over og havde faaet Broen afkastet[3]. De maatte derfor vende tilbage igjen uden at faa nogen af Ribbungerne selv i sin Magt, men de kunde trøste sig ved Erobringen af Skibene og det øvrige rige Bytte, som Krigsfolket deelte imellem sig.
Skule Jarl havde imidlertid i Oslo skaffet sig Skibe for at ile syd efter og komme.Lendermændene i Tunsberg til Hjelp, da han endnu ikke vidste noget om Kongens Ankomst. Han forlangte af Biskop Nikolas, at denne skulde laane ham Skibet Skeggen, men den besynderlige gamle Mand sagde nej, ja truede dem endog med Bansættelse, om de understode sig at tage St. Hallvards Skib. Da sagde Jarlen: „det er ikke længe liden at Sigurd Ribbung tog to af dine Skibe, og da satte du ham ikke i Ban, skjønt han farer med Ran og Rov i christent Land; bansætter du nu os, der ville frede Landet, og holde vor Ed, fordi vi tage dine Skibe til Landsens Værn, da vil det Ban komme dig og dine dyrt at staa.“ Da laante Biskoppen ham sine Skibe med alle Prydelser, som Hoveder og Vindfløje, og alt øvrigt Tilbehør. Gregorius Jonssøn tog ved denne Lejlighed Stokkebussen og Paal Vaagaskalm Haasaugebussen[4]. Mandskabet tog ligeledes alle større Skibe, der fandtes i Byen, og viggyrdlede dem fra Stavn til Stavn. Derpaa roede man i flyvende Fart ud ad Fjorden. Da de kom ud til Jalund, løb en Bonde frem paa et Nes og raabte til dem, at just nu sloges Birkebeinerne med Ribbungerne ude paa Fjorden, og
- ↑ Dette siges ikke udtrykkeligt, men kan tydeligt nok sees af Beretningen.
- ↑ De forud fremlagte Bjelker, et Slags Spryd.
- ↑ Elvens Navn angives ikke, men der kan kun være Tale om Mosse-Elven.
- ↑ De her nævnte Skibe have vistnok Navn af de Steder, hvor de vare byggede, hiin i Stokke Sogn, denne ved Haasauge, nu Halsaa, ved Mandat. Det forstaar sig, at Jarlen selv tog Skeggen.
