lede dem, hvor betænkeligt det var, at Jarlen under disse Omstændigheder skulde have Opsigt baade med ham og Riget, især da der var alt for mange tjenstvillige Venner til at gaa imellem dem og stifte Ufred, medens derimod Kongens paalidelige Venner ikke altid kunde være tilstede. Man blev da enig om, som den bedste og tryggeste Udvej, at Kongen skulde tage Jarlens Datter Margrete til Egte, thi da vilde Jarlens egen Interesse paa det nøjeste blive knyttet til Kongens, og han maatte komme til at elske ham som sin egen Søn, især da han selv ingen Søn havde i sit Egteskab. Da Skule selv paa denne Tid ikke var mere end 30 Aar gammel, kan Margrete kun have været et Barn, i det højeste 10 Aar gammel[1], saa at det ej var at tænke paa, at Egteskabet i de første fem eller sex Aar kunde fuldbyrdes, men Fæstemaalet og den visse Udsigt til at det eengang vilde komme istand maatte for det første være tilstrækkeligt. Haakon havde om Sommeren 1214 fyldt sit 14de Aar. Da de gjorde ham dette Forslag, ytrede han i Førstningen ingen synderlig Lyst til at indlade sig derpaa; siden gav han dog sit Samtykke dertil, hvis man derved kunde opnaa gjensidig Tryghed og Enighed, skjønt han rigtignok selv for sin Part frygtede for, at alt lige fuldt vilde blive som før; for Resten overlod han dem ganske at handle i denne Sag som de fandt for godt, og erklærede sig tilfreds med hvad de paa hans
- ↑ Man kan neppe antage at Jarlen var gift førend han havde fyldt sit 18de Aar, 1207; og at han i dette Aar endnu ikke var gift, synes man at maatte slutte deraf at hans Hustru ikke opregnes blandt de fornemme Damer, der befandt sig i Bergen, og paa Borgen, da denne belejredes (S. 513). Thi da han selv var tilstede, vilde vel og, om han da var gift, hans Hustru have været med blandt Damerne, af hvilke ogsaa hans Syster Fru Sigrid udtrykkelig nævnes. Var han saaledes endnu ikke gift om Sommeren 1207, kan intet af hans Børn være født før anden Halvdeel af 1208.
servik, der i Aaret 1223 (se nedenfor) omtales blandt hans Raadgivere. Sandsynligviis har vel ogsaa han været en Ætling af Sverres færøiske Frænder, og maaskee opkaldt efter Sverres Ven, Biskop Martin i Bergen. Gunne Lodinssøn maa som Fader til en Lendermand have været en gammel Mand. Foruden Guthorm maa ogsaa den i det følgende hyppigt forekommende Lodin Gunnessøn upaatvivleligt have været hans Søn. Baard Brimstein er tidligere omtalt som Sysselmand i søndre Viken. Hvad Gunnbjørn angaar, da staar det i Sagaens Text her, „hans Broder“, som om han var en Broder af den umiddelbar forud nævnte Arnbjørn Jonssøn, ligesom han og et Par Gange kaldes Gunnbjørn Jonssøn; men hvis ikke hans og Broderen Jon Drottnings Fader virkelig hed Jon, maa dette ganske vist være en Fejl, og en Fejl bliver det vel under alle Omstændigheder“ at gjøre ham til en Broder af Arnbjørn Jonssøn. I den Text, som ved Udgaven af Sagaen er benyttet, heder det og at Paal Vaagaskalm kaldtes til denne Raadslagning, hvilket synes lidet rimeligt, da han ansaaes for en ivrig Tilhænger af Jarlen.
