blikkelig havde faaet Melding om, hvad der var skeet, befalede strax sine Mænd at væbne sig for at gribe Gunnulf. Denne var dog hastig nok til at at komme ombord midtskibs til de kongelige Hirdmænd, der strax toge ham imellem sig, og dannede en Skjoldborg om ham, saa at Jarlen, da han med sine Mænd kom forud for at hente ham, ikke kunde faa ham fat, men maatte vende tilbage med uforrettet Sag. Da Hirdmændene saa Jarlen i heftig Vrede stevne agter henimod Forrummet i Spidsen for sin bevæbnede Skare, bleve de bange for at han vilde gjøre Kongen noget Ondt, og styrtede alle i største Hast agter til Kongen. Jarlen gik dog ikke heelt agter, men over Skutbryggen (den Landgangsbro, der førte fra Bagstavnen) op paa Bryggen, hvor der ogsaa samlede sig Folk fra de nærmeste Skibe, der havde hørt Tummelen og ligeledes væbnet sig. Det Skib, der laa aller nærmest, tilhørte Aasulf Jarlsfrænde, Thord Dravle og Thorfinn ille, alle tre Tilhængere af Jarlen; nær ved dem laa ligeledes flere Skibe, der tilhørte Jarlens Venner, saa at denne snart saa sig omgiven af en ikke ubetydelig Skare. Han sagde at han maatte og skulde have Hevn for Eiliv, og bad dem give et godt Raad hertil. Reidulf Baardsbroder, den samme, der hjalp Kong Inge, da denne ved Baglernes Overfald paa Nidaros 1206 havde svømmet over Nidelven[1], men derimod, som det heder, ikke var nogen Ven af Kongen med andre Ord, var en fanatisk Tilhænger af Reins-Ætten – sagde at det nok vilde gaa flere af Jarlens Tilhænger, og tilsidst ham selv, saaledes som Eiliv, hvis man ej kom sine Fiender i Forkjøbet; han raadede derfor til, uden videre at hale Kongeskibet op paa Land, og dræbe Kongen og alle hans Forsvarere. Men Aasulf, skjønt en nær Frænde af Jarlen, rystede paa Hovedet hertil, og sagde: „for stor Hevn for en eneste Haand[2].“ Mange andre erklærede ligeledes, at de ikke vilde bryde deres Troskabsed til Kongen, som var aldeles uskyldig i denne Sag. Imidlertid var ogsaa Dagfinn Bonde, Guthorm Gunnessøn, Vegard Veradal og Andres Skjaldarband komne op paa Bryggen, hver med en talrig Trop, og skyndte sig hen til Kongeskibet. Da Jarlen saa den, foer han henimod Vegard og stak ham med Sverdet i Kinden. Vegard drejede sig til Side, saa at Sverdet skar sig ud. Det kom dog ikke til yderligere Voldsomheder, og Jarlen gik for det første hen til det Huus eller Skib, hvor Eiliv laa, for at see til ham, og blev hos ham en Stund. Imidlertid var det Forefaldne blevet
- ↑ Se ovenfor S. 491.
- ↑ Hvis Eiliv, som nys omtalt, var den samme som den for omtalte „Eiliv Kapellan“, der Aaret forud havde været i Slagsmaal med Aasulf Jarlsfrænde, vilde dette for en stor Deel kunne forklare dennes Maadehold, hvor der var Tale om Hevn for Eilivs Haand. Derhos maa det erindres, at Aasulf var en Stifsøn af Roar Kongsfrænde.
