Pater at sende befuldmægtigede Mænd til Erkebiskoppen, for at anmode ham om, næste Sommer at slutte en blivende Fred, og at Baglerne imidlertid skulde faa beholde Halvdelen af de Sysler, Kong Philip havde haft. Den anden Halvdeel skulde naturligviis staa til Kongens og Jarlens Disposition, ligesom det og faldt af sig selv, at der ikke længer lagdes nogen Hindring i Vejen for Kongens Hylding i denne Deel af Riget, saa meget mindre som han under alle Omstændigheder, ifølge Forliget til Hvitingsø, maatte være at betragte som dens øverste Herre. Svin Gesandter til Erkebiskoppen afgik fra Birkebeinerne Gregorius Jonssøn og Dagfinn Bonde (hiin, som man seer af Jarlens, denne af Kongens Parti) og fra Baglerne Eindride Bekil og Grunde Fehirde[1]. Freden maatte imidlertid allerede kunne ansees sikret, thi Baglerne havde tydeligt nok lagt for Dagen, at de havde slaaet alle Tanker om nye Partistridigheder af Hovedet, og de synes kun at have udsat sin formelige Underkastelse under Kongen for, som det heder, at kunne trække sig tilbage med Anstand, saa at det ej saa ud, som om de bare havde ventet paa deres Konges Død for strax at forene sig med Modpartiet. Dog giver ogsaa den Opførsel, Erkebiskoppen kort efter viste mod Kongen, som det strax nedenfor skal omtales, grundet Anledning til den Formodning, at Henskydningen under hans Afgjørelse egentlig er udgaaet fra Skule, som derved visselig kunde skaffe Haakon nye Vanskeligheder, maaskee endog berede sig Vej til ganske at fortrænge ham, og at Baglerhøvdingerne gik ind derpaa, fordi Tilbudet i sig selv var hæderligt, uden at de deri anede noget Kneb af den i Forfølgelsen af sine ærgjerrige Planer utrættelige, og i Opfindelsen af allehaande Midler uudtømmelige Jarl. Vi ville i det mindste erfare, at Baglerne, da det kom til Stykket, ikke engang afventede Erkebiskoppens Afgjørelse for at gaa Kongen til Haande.
Haakon og Skule indsatte nu Sysselmænd i de dem tilfaldne Sysler, og lode stevne Haugathing, hvor Haakon blev hyldet for denne Deel af Viken. De ansaa sig nu saa trygge, at de lode den største Deel af Flaaden vende tilbage til Bergen; men med den tilbageblevne Deel begave de sig øst over Folden for ogsaa i Borgesyssel og Ranafylke at holde Hyldingsthing paa de vedtagne Steder, i Sarpsborg (Borgarthing), paa Stofn i Vettahered, paa Hornbora (Hornborething), og paa Elvebakken eller Baagaholmen ved Kongehelle. Paa alle disse Thing blev Haakon hyldet,
- ↑ Denne Grunde Fehirde, maaskee en Gejstlig, nævnes allerede ovenfor som en af de Mænd, Kong Philip sendte for at hente sin Brud. Se ovenfor S. 538 I det følgende vil det sees, at Grunde Fehirde senere holdt sig til Jarlen som hans Tilhænger; hans Valg til at afgaa som Gesandt til Erkebiskoppen bestyrker derfor unegteligt den ovenfor fremsatte Formodning, at Henskydningen til Erkebiskoppens Afgjørelse var et Kneb af Skule Jarl.
