Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/606

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
588
Haakon Haakonssøn.


synligviis for at være rede til, ved første Vink at bryde ind paa Birkebeinerne; kun Biskop Nikolas og nogle andre Høvdinger laa paa Vestsiden, nemlig i Luesund strax søndenfor Tunsberg[1]. Men da Kongen og Jarlen kom med deres store Flaade, og stevnede ind ad Tunsbergfjorden, sloge Baglerne for det første alle Krigstanker af Hovedet. Den, som her gjorde det første Skridt til en fredelig Nærmelse, var ingen anden end Biskop Nikolas, der strax drog de kommende imøde og traf dem ved Rossenes, strax udenfor Tunsberg. Hvad Nikolas afhandlede med Kongen og Jarlen, siges ikke udtrykkeligt, men at der foreløbig er blevet talt om almindelig Overeenskomst, sees deraf, at der indtil videre sattes Grid mellem Birkebeinerne og Baglerne, og at de oven nævnte Baglerhøvdinger kom østenfra for at bolde Møde med hine. De lagde deres Skibe ved Gunnarsbø, og gik derfra til Tunsberg, hvor Sammenkomsten skede i Mariekirken, (Byens nuværende Kirke) og hvor der blev forvandlet mangt og meget mellem begge Parter. Kongen og Jarlen tilbøde Baglernes Høvdinger at gaa dem til Haande, imod at beholde de Titler og Værdigheder, som de hidtil havde haft. Baglerne, som endnu ikke ret kjendte Kongen, men som derimod maatte have Skule Jarls Tilnærmelser i friskt Minde, skulle først, som det synes, have ytret Ønsket om, alene at gaa ham til Haande, idet de derhos betingede sig at beholde ej alene sine Titler, men ogsaa de Dele af Landet, som de indtil da havde besiddet, da de nemlig, som de sagde, ellers ikke godt kunde ansee sig betryggede lige over for Birkebeinerne formedelst de mange gamle uopgjorte Sager der vare imellem dem. Vi ville i det Følgende see, at Bladet snart vendte sig med Hensyn til deres større Tillid til Jarlen; efter faa Aars Forløb ytrede de udtrykkeligt deres Ønske heller at have Kongen end ham til Herre. Man kom endelig overeens om, fra begge

  1. Texten i Udgaven af Haakon Haakonssøns Saga, eller den saakaldte Codex Frisianus, har her „Svinesund,“ hvilket aabenbart er urigtigt. Deels passer nemlig her ikke Udtrykket „alt nord i Svinesund,“ da dette Sund var det sydligste Punkt af Baglernes Besiddelser, deels vilde det da verre umuligt, at Nikolas kunde have mødt den vestfra kommende Flaade ved Rossenes inde i Tunsbergsfjorden. Skaalholtsbogen har derimod her den rigtige Læsemaade, nemlig Lúasund, d. e. Sundet mellem Fojenland og Gaarden Luen paa Nøterø. Strax indenfor udvider Sundet sig til en god Ankerplads, hvor rimeligviis Biskoppens Skibe laa, længer inde, ved Ekenes, griber Sundet igjen sammen; efter denne Gaard, Ekenes, kaldes hele Sundet nu Ekenes-Sund. Det er tydeligt, at Biskoppen har skyndt sig ind forbi Tunsberg, og at Flaaden derimod har taget Vejen ind ad Tunsbergfjorden, hvor den mødte Biskoppen ved Rossenes. Navnet luasund har en anden Afskriver aabenbart læst som iuesund, hvilket har forledet Flatøbogens Afskriver til at sætte ifasund. Da Trælen maaskee ej var farbar for ret store Skibe, er det muligt, at Nikolas ved Efterretningen om Kongens og Jarlens Ankomst er ilet dem imøde over Land, tvers over Nøterø.