linger, eller med Udsendinger af enkelte Strejfpartier hist og her omkring i Egnen for at indjage Bønderne Skræk, synes at have været langvarigt, thi Sommeren 1214 fik deraf Navnet „Vaagsbrusommeren“[1]. Inge nøjede sig med at Bønderne udredede den Leding, m. m., som de i et Par Aar havde forholdt ham, og som det, efter Dyrtiden, vistnok var haardt nok at skaffe til Veje; yderligere Straf paalagde han dem ikke, og vendte tilbage til Nidaros, efter paa ny at have indsat Sysselmænd, thi det ligger i Sagens Natur, at de Sysselmænd, som fandtes der ved Oprørets Udbrud, alle vare fordrevne. Derpaa gav han sine Krigsmænd Orlov. Den samme Sommer (8de August) døde Erkebiskop Thore, efter kun at have overlevet sin alderstegne Forgænger Erik et Aar; denne døde nemlig 1213[2]. Thores Død har vel heller ikke bidraget lidet til at befæste Kong Inge i Herredømmet, da han, som vi have seet, var en ivrig Tilhænger af Haakon Jarl, og ikke undlod at benytte sin Indflydelse til hans Fordeel. Til Thores Eftermand valgtes Guthorm, en Broder af den ved Baglernes Overfald paa Nidaros i Januar 1200 dræbte Birkebeinerhøvding Hallvard Skygne[3]; han var en ivrig Tilhænger af det Reinske Huus, og maaskee endog, efter Navnet at dømme, beslægtet dermed. Han forlod sandsynligviis Landet samme Aar for at hente Pallium, og kom, som det det nedenfor vil sees, neppe tilbage, førend han havde overværet det store Kirkemøde, der afholdtes i Rom i November 1215.
Kongesønnen Haakon tog nu Kong Inge til sig, og behandlede ham vel. Han og Inges to Aar yngre Søn Guthorm, vare begge tilsammen i Skole; i alle de smaa Uenigheder, der kunde forefalde mellem dem i Barndom, viste Guthorm sig altid hidsigere og voldsommere, Haakon derimod sindigere og roligere. For øvrigt holdt Kongen dem aldeles ligt i Klæder, som i alt andet[4]. Haakon var fremdeles Birkebeinernes Yndling og Fremtids Haab, trods Sukcessionsforliget, og det synes næsten som om Kong Inge selv, hvis Søn Guthorm allerede i Følge Forliget havde tabt enhver Udsigt til at følge sin Fader paa Tronen, ogsaa nu, skjønt dette ved Haakon Jarls Død faktisk var saa godt som ophævet, dog
- ↑ Peder Claussøn i Fornm. S. IX. 208, Haakon Haakonssøns Saga Cap. 10, Isl. Annaler. Man veed heller ikke med Sikkerhed, hvor Vaagsbru er at søge. At det ligger ved Kysten, seer man især af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 197, siden Skibene kunde lægge lige til; derhos maa der her have været en Vaag, saavel som en Bro, der gik over den. Det skulde vel ikke være ved Stavanger?
- ↑ Thores Død 1214 omtales i Annalerne, i Inge Baardssøns Saga staar der kun at han døde Sommeren efter Jarlens Død. Dagen angives i Nekrologet hos Langebek, Scr. r. D. II. 514.
- ↑ Se ovenfor S. 136.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 8.
