urimelige Vilje frem, vilde mangen Mands Liv og Velfærd være blevet forspildt, og det var derfor intet Under, at alle vare Philip taknemmelige for at saa stor en Ulykke var forebygget[1].
For øvrigt gik Philips Regjering hen i Fred og Ro, og ingen Begivenheder af Vigtighed forefaldt paa den Kant i Landet i de nærmest paafølgende Aar. Hans fornemste Støtter synes, foruden Biskop Nikolas, at have været Ragnvald, Søn af Hallkell Jonssøn og Kong Magnus’s Syster Sigrid, Sysselmand paa Raumarike, og fornemmelig den dygtige og utrættelige Arnbjørn Jonssøn, der, som det synes, allerede da havde faaet Borgesyssel at bestyre, og havde sit Sæde paa Valdensholmen paa Heggen, hvilken rimeligviis allerede han befæstede[2]. Hans Post var saa godt som en Grændsepost, thi hiinsides Svinesund, i Ranafylke, der ifølge Overeenskomsten tilhørte Kong Inge eller Haakon Jarl, laa Skarer af Birkebeiner med deres Høvdinger, af hvilke Sigurd Kongsfrænde, som man maa formode, var den fornemste eller egentlige Sysselmand[3]. Medens vi intet have tilbage af de offentlige Brevskaber der ifølge det foranførte maa have været udstedte af Kong Inge og Haakon Jarl, lige saa lidt som noget andet af dem udstedt eller beseglet Dokument, have vi, merkeligt nok, endnu et af Kong Philip udstedt Brev; det er et Truselsbrev mod Morsdølerne, der havde foruroliget Hovedøens
- ↑ Inge Baardssøns Saga hos P. Claussøn, Fornm. S. IX. S. 208. Hvad Tid dette foregik, siges ikke udtrykkeligt. Sagaen fortæller det efter at have omtalt Haakon Jarls Død, men uden at Beretningen staar i nogen umiddelbar Forbindelse med Beretningen om denne, faa at det lige faa godt, hvad der endog er rimeligt, kan være forefaldt før. For Resten gjør Tiden her lidet til Sagen.
- ↑ Valdensholm, nu kaldet Valdensø eller Vallensø, i Glommen, strax ved Gaarden Lindhool paa Heggen (Eidsbergs Prestegjeld), omtales allerede som Arnbjørn Jonssøns Sæde ved Aaret 1225 (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 119). Som belejret og kapitulerende, altsaa som befæstet, men ligeledes som Arnbjørns Sæde, omtales den først ved 1240 sammesteds Cap. 226), og i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 333 heder det endog at Kong Haakon „lod huse Valdensholm“. Men forudsat at dette, hvilket vel at merke ej findes i Flatøbogen, er rigtigt, kan det ene betegne, at Haakon har ombygget eller udvidet Befæstningerne. At Øen var befæstet allerede da den paa første Sted omtales, følger ligefrem deraf at den var Sysselmandens Bolig, thi den ubetydelige Holm vilde ellers ej være benyttet dertil, naar det ej var fordi den afgav et bekvemt Sted for en Befæstning. Men faa tidligt, som i 1225, har Kongen neppe endnu haft Lejlighed til at faa Befæstningen i Stand, hvilket desuden var Arnbjørns Sag som Sysselmand, og det rimeligste er derfor, at denne allerede under Philips Regjering f indrettede sig et fast Tilhold her.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 27.
