Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
39
St. Sunnivas Helligdom i Bergen.


flytte derhen fra Sellø Kloster d. 31te August, og den 7de September opstille i et stort Skriin over Højalteret, hvor de siden hvilede til 1531, da Kirken blev nedbrudt[1]. Flytningen skyldes nærmest Biskop Paals Foranstaltninger, men da Erling og Kong Magnus havde deres meste Tilhold i Bergen, er det ej usandsynligt, at ogsaa de have bidraget meget dertil. Det anføres som et merkeligt Sammentræf, at Erkebiskop Thomas led sin Martyrdød samme Aar. Et Par Aar efter fik man og, som man troede, see Prøve paa St. Sunnivas undervirkende Kraft. Om Vintren 1172–73 blev nemlig Bergen hjemsøgt af en stor Ildebrand, der synes at have lagt den meste Deel af Byen i Aske. Men Ilden, siges der, standsedes i sin Gang, da St. Sunnivas Skriin blev baaret imod den[2].

Det er forhen nævnt[3], at der ogsaa ved Kastellkirken i Kongehelle paa Eysteins Tid og maaskee ved hans Medvirkning stiftedes et Augustiner-Konvent, der trods den store Afstand mellem Throndhjem og Viken blev lagt under Erkestolen i Nidaros. Naar dette Konvent – det saakaldte Kastelle Kloster – oprettedes, angives ikke i Oldskrifterne, men det omtales noget før 1184, som om det da allerede havde bestaaet i nogen Tid[4]. Da man nu finder, at det ogsaa stod i et vist Afhængighedsforhold til Augustinerklosteret paa Ebelholt i Sjæland[5], der var stiftet af den berømte St. Villjam, Biskop Absalons Ven, eller rettere i det Aar forflyttet derhen fra Æskilsø, hvor Villjam fra 1165 var

  1. Aaret angives til 1170 i Annalerne, i de Bartholinske Annaler (Langebek Scr. I. 341), og i Legenderne om St. Sunniva, aftrykte hos Langebek (IV, S. 14 og S. 20). Paa sidst nævnte Sted nævnes Biskop Paal, samt Opstillingsdagen; den egentlige Flytningsdag, 31te August, nævnes i forskjellige Kalendarier. Derimod nævner Sturlunga Saga S. 116 Aaret 1172, og en af Legenderne, der dog for Resten angiver Erkebiskop Thomas’s Passion til samme Aar, Kong Magnus’s 14de Regjerings-Aar. Men her maa man, med Langebek (S. 12) antage at „Regjerings-Aar“ er Skrivfejl for „Livs-Aar“. I Aaret 1170 var nemlig Magnus netop 14 Aar gammel, og saa seent som 1175 fandt dog ikke Flytningen Sted.
  2. Annalerne, samt Sturlunga Saga, l. c. Udtrykket „Bergen brandt“ vidner om at Ildebranden maa have været betydelig.
  3. II. S. 939.
  4. Se Brev fra Abbed Villjam til Prioren Laurentius og de øvrige Konventbrødre i Kongehelle (Langebek Scr. VI. 55, Liljegreen Dipl. I. 115), hvor der tales om Kongernes Fejde; disse Konger kunde neppe være andre end Magnus Erlingssøn og Sverre, og Brevet maa følgelig være skrevet før Magnus’s Fald 1184.
  5. Denne Afhængighed sluttes deels af det nys nævnte Brev, deels, og fornemmelig, af et Brev af 1403, hvor Konventet i Kastellklostret aflægger Edelholts Abbed Lydighedsløfte (Langebek Scr. VI. 176).