og da lod sig forlyde med saadanne Ord som at hun ikke vidste, hvis Søn han var, o. a. d. Men ved slig Lejlighed sagde Jarlen ikke een, men flere Gange, og det i Manges Paahør, at hiin ej skulde tale saaledes, da det var vitterligt for Alle og Enhver, at baade han selv og hans Broder sad inde med denne Drengs Fædrenearv. Men saa vidt gik dog ikke Jarlens Ærlighed eller Resignation, at han ogsaa lod Drengen nyde godt af denne „vitterlige Arveret.“ Formodentlig har han beroliget sin Samvittighed ved den Omstændighed, at Haakon ikke var egtefød, siden Biskopperne nu havde faaet opfrisket denne Bestemmelse om egte Fødsel ind i Arvefølgeloven[1].
Strax efter at dette vigtige Anliggende var bragt paa det Rene, drog Jarlen til Bergen, og havde Kongesønnen Haakon med sig. Man skulde tro at han nu var tilfreds, siden han for en Deel havde faaet sit Ønske opfyldt, men endnu stod det ham for Hovedet, at Philip lod sig kalde Konge, og han gav ikke sin Broder Kong Inge Rist eller Ro, førend denne i Fællesskab med Haakon udfærdigede en Skrivelse til Kong Philip, hvorved de forestillede ham, at han ved at beholde Kongetitlen krænkede Forliget til Hvitingsø. Philip raadførte sig herom med sine Mænd, der alle raadede ham til at beholde sit Kongenavn, og hans Hustru, Christina Sverresdatter, blev endog vred og skammede ham ud, fordi han ej torde hede Konge, naar andre vilde kalde ham saaledes. Philip svarede venligt tilbage, at det var langtfra hans Agt at krænke Forliget, men han kunde jo dog ikke forbyde nogen at kalde ham hvad de vilde; derimod havde han heller ikke noget imod dem, der ej kaldte ham saa. Der vexledes nu fremdeles nogle Breve frem og tilbage, og tilsidst aftaltes et nyt Møde ved Hvitingsø, hvortil enhver af Parterne skulde medbringe femten Skibe, af hvilket intet skulde være større end en Tyvesesse. Det er ikke usandsynligt, at det før omtalte Pavebrev af 7de Juni 1211, hvori Paven paalagde Erkebiskoppen og de øvrige Biskopper nærmere at undersøge Forholdet mellem Inge og Philip, og afgive Indberetning derom, imidlertid er ankommet til Norge og har bidraget til Berammelsen af dette nye Møde. Men af Modet blev der intet. Kong Inges Broder Skule Baardssøn, der nu var myndig og havde faaet Syssel i Sogn, aabnede sin politiske Løbebane med en Handling, hvormed hans følgende Liv alt for vel stemmede, idet han nemlig lod bygge en eller flere Femtensesser saa
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap 5.
