Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/561

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
543
1211. Orknø-Jarlerne underkaste sig.


Ogsaa Jarlerne paa Orknø, Jon og David, der havde holdt sig uafhængige ligesom deres Fader, saa længe der var Fejde i Landet, spurgte aldrig saa snart at Kongerne havde sluttet Fred, førend de sendte Biskop Bjarne til Norge for at gjøre Undskyldninger og tilbyde Forlig. Bjarne fandt Kong Inge og Haakon Jarl i Bergen, fremførte sit Erende, og bragte det dertil, at de tilsagde Jarlerne Grid eller Lejde til at indfinde sig hos dem den følgende Sommer og indgaa Forliget. De kom dog ikke, uvist af hvad Grund, denne Sommer, – maaskee de havde faaet Betænkeligheder, og angrede det Skridt, de havde gjort –; men da anløb hiin til Syderøerne bestemte Flaade Hjaltland og Orknøerne paa Vejen, medbringende kongelige Sysselmænd; og dette synes at have sat Jarlerne i Skræk, thi næste Sommer (1210) kom de virkelig til Norge i Følge med Biskop Bjarne, og overlode sin Sag ganske til Kongens og Jarlens Afgjørelse. Disse dømte dem til at udrede en stor Pengebod, hvorhos de maatte sverge Kongen Troskabsed, og stille Gisler til Sikkerhed[1]. Men tilsidst, heder det, gjorde Kong Inge dem dog til sine Jarler over Orknøerne og Hjaltland med de Vilkaar, der siden bleve overholdte indtil deres Dødsdag. Denne Angivelse er dog aabenbart urigtig, hvad Hjaltland angaar, thi dette var, som vi vide, allerede inddraget af Sverre, og det er tydeligt nok at see af Maaden, hvorpaa de senere Jarler omtales, at de intet havde med Bestyrelsen af Hjaltland at bestille. David levede ikke længer end til 1214[2], hvorefter hans Broder Jon ene beherskede Orknøerne.

Endog paa Færøerne havde de sidste Tiders Fejder givet Urostifterne Lyst og Lejlighed til at gjøre Kvalm. Det er allerede omtalt[3], at Sverres første Hustru, Astrid Roedatter, i Følge et paa Øerne selv herskende Sagn, skal have født en Søn, Erling, hvilken Sverre ikke vilde anerkjende. At hun havde en Søn, ved Navn Erling, som paastod at han tillige var Sverres Søn, er vist nok. Han paastod, at han var nærmere Arving til Norges Trone, end Guthorm eller Inge, fik endeel Tilhængere samlet, især, som Sagnet beretter, fra Norderøerne, hvor hans Moder ejede meget Odelsgods, drog omkring paa Øerne, og gjorde megen Skade. Han skal have bygget en Borg i Thorshavn, og holdt Slag, først ved Skaalebotn paa Østerø, siden i Ambadal ved Eide, og derpaa i Nærheden af Mykledal, paa Kalsø, men være bleven overvunden i dem alle tre. Siden begav han sig over til Norge paa Sysselmanden Einars

  1. Inge Baardssøns Saga hos P. Claussøn, Fornm. S. IX. 192.
  2. Orknøyinga Saga, saavel som de islandske Annaler.
  3. Se ovenfor S. 120, 196, 397.