Thasram, Thormod Filbein og den før omtalte Uspak den syderøiske, ogsaa kaldet Uspak Agmundssøn, hvilken maaskee har været den egentlige Anfører paa Toget formedelst sit Kjendskab til disse Egne, hvor vi endnu en Gang ville see ham fremstaa som Kongesøn og Tronprætendent[1]. De herjede, fortælles der, paa Syderøerne og de omliggende Øer, hvortil de fandt saa meget lettere Lejlighed, som der just paa den Tid var andre Fejder mellem Fyrsterne i de Egne. Blandt de Øer, de plyndrede, var ogsaa Iona eller den hellige Ø, hvilken Nordmændene hidtil havde holdt fredhellig. Siden, heder det, bleve de uenige og skiltes ad, flere af dem bleve dræbte, nogle paa eet, andre paa et andet Sted, og de, som kom tilbage til Norge, maatte døje haarde Irettesættelser af Biskopperne for deres Røveri. Det er ikke usandsynligt, at dette Tog staar i Forbindelse med en i de irske Annaler just ved dette Aar (1209) omtalt Kamp mellem Sumarlides eller rettere Ragnvald Sumarlidessøns Sønner og Indbyggerne af Øen Sky[2]; og hvis man kan antage, hvad der ej er saa usandsynligt, og hvad de islandske Annaler endog give Anledning til at tro, at Toget ogsaa vedvarede i Aaret 1210[3], maa man derhos hermed vistnok sætte i Forbindelse, at den før omtalte Angus af Argyll, Sumarlides Søn, netop i hiint Aar blev dræbt med tre af sine Sønner hvilket den manske Krønike beretter, uden dog at angive Anledningen dertil, eller Maaden, hvorpaa det skede. Nordmændene have sandsynligviis taget Tjeneste hos en eller anden af de stridende Parter. Hvad man nu end ellers kan sige om Toget selv, da er det dog vist, at det bar gode Frugter for Riget, thi Ragnvald og hans Søn Gudrød, som herved havde faaet Forsmag paa, hvad de nys forligte Konger selv vilde kunne udrette, om de fandt
- ↑ Inge Baardssøns Saga, kortere Bearbejdelse, Cap. 18.
- ↑ De ulsterske Annaler i Johnstones Antiqq. celto-normannicæ S. 70. Her staar der: Slag mellem Mac Somerlederne, og Mændene af Skiath (Skye). Men at disse Mac-Somerleder ere Sumarlides Sønnesønner, ej hans Sønner, sees af hvad der anføres ved 1211 og 1213: Thomas Mac Uhtred, tilligemed Mac-Ranalderne, Sønner af Sumarlide, kom til Derry med 6 Skibe, og plyndrede Derry, m. m.; og (1213): Thomas Mac Uhtred og Roderic (Ruaidhri) Mac Ranald, plyndrede Derry, o. s. v. Denne Roderic var sandsynligviis den samme Rudre, hvis Søn Duggal omtales ved 1248 i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 260.
- ↑ Medens nemlig Inge Baardssøns Saga udtrykkeligt henfører Søtogets Afgang fra Norge til samme Aar, Philip egtede Christina, det er 1209, staar der i Annalerne ved dette Aar, hiint Tog angaaende, kun: Krigstog forberedt til Syderøerne fra Norge (herfór búin til Suðreyja af Noregi), hvorimod den hellige Øes Plyndring henføres til 1210. Det er højst rimeligt at Fejltagelsen kan være opstaaet derved, at Flaaden maaskee er kommen seenhøstes over Havet, og har overvintret der. Maaskee den om Høsten ej kom længer end til Orknøerne, og tilbragte Vintren der.
