fra at være Jarl. Herom blev der nu brevvexlet paa det ivrigste mellem Jarlen og Biskoppen, der tillige havde mange hemmelige Sammenkomster med de fornemste Bønder for at sikre sig deres Bistand. Jarlen holdt imidlertid gode Miner med de andre Krigshøvdinger saavel som med Mandskabet, der vilde have en af Erlings Sønner paa Tronen, og ytrede kun, naar der taltes om Sukcessionen, at der var godt Raad paa Konger, siden man havde Erlings begge Sønner at vælge imellem. Hermed lode de andre sig for det første stille tilfreds.
Da der var henledet en fjorten Dages Tid efter Paaske (6te Mai), havde Jarlen og Biskoppen endelig sikret sig saa mange Tilhængere blandt Bønderne, at de, som man maa formode, ansaa sig nogenlunde visse i sin Sag. Thi da droge Baglerne med hele deres Styrke over til Borg, medbringende Erling Steinveggs Sønner, og lode tilstevne Borgarthing for her al holde Kongevalg og Kongehylding. Her indfandt sig og, som det forstaar sig, Biskop Nikolas. Thinget holdtes paa Marie Kirkegaard, men Biskoppen og de fornemste og mægtigste Bønder, hvoraf vel de fleste allerede vare vundne for Philips Interesse, vare inde i Kirken og afgjorde foreløbigt Sagen ganske paa egen Haand og for lukte Døre mellem sig selv, uden at bryde sig videre om, hvad der forhandledes udenfor. Her stod Reidar Sendemand op, talte om det Tab, man havde lidt ved Kongens Død, og om den Nødvendighed, der nu var forhaanden til at tage en ny Høvding over Flokken; her var der, sagde han, ingen Vanskelighed at træffe et Valg, thi man havde jo begge Erlings Sønner at tage til, hvad enten man nu helst valgte den som Krigsfolket, eller den som Bønderne syntes bedst om. De forsamlede Bønder svarede i Førstningen intet herpaa, da de mægtigste iblandt dem, og de som sædvanligviis plejede at raade, endnu vare inde i Kirken. Men der blev nu sendt Bud efter dem; de kom ud paa Thinget, og den meest anseede af dem tog saaledes til Orde: .,Det er ganske vist uomgængelig nødvendigt, at vi nu alle sammen vælge os en fælles Høvding for Flokken, thi her er en stor Styrke af Folk og Skibe, der nok, hvis alt skal gaa godt, kunne behøves mod Birkebeinerne. Men derfor have og vi Bønder opgjort vor Beslutning. Vi mene som saa, at det ej er Barneverk at overtage en saa vanskelig Sag, der udkræver en Mand, som baade er forstandig og dertil øvet, saavel i Hærstyrelse som i at skifte Ret mellem Bønderne. Vi ville have en Konge, som vi kunne have Værn af. Dertil er nu den bedste Lejlighed, saasom vi her have Philip Jarl, Systersøn af Kong Inge Haraldssøn, den bedste Konge, Landet i Mands Minde har haft, og bekjendt som en brav Mand; ham ville vi derfor give Kongenavn, om I samtykke deri“. Lodin Stallare svarede: „I Bønder have vistnok at raade for Kongevalget, men Krigsfolket ønskede dog helst at en af Erlings Sønner, hvilken af dem man nu synes
