og gjemte sig i Skoven, men i den store Hast havde de ikke hugget Hullerne større, end at Baglerne med Lethed fik stoppet de fleste; ogsaa den største Deel af Takkelagen blev funden, og Baglerne kunde saaledes endnu samme Aften ro bort med 13 Skuder. Da de kom til Vikingevaag, blev Erling liggende der med Storskibene, medens Philip af Veigen drog nordefter med de nys erobrede Fartøjer, da man sandsynligviis havde bragt i Erfaring, at de Langskibe, Haakon Jarl havde efterladt ved Hindøerne, i Stedet for, som han havde befalet, at ro Dag og Nat indtil de naaede Nidaros, endnu ikke havde passeret Stad, men laa ved Silden og ventede paa Bør, saa at man kunde gjøre sig Haab om at overrumple dem. Befalingsmændene, Andres og Benedikt, havde vel ladet en Sexæring lægge sig sydligst i Ulvesund[1], for at holde Udkig, men da Folkene paa denne saa de 13 Skuder nærme sig, og gjenkjendte dem som de selvsamme, Jarlen havde haft sydover, roede de tilbage og meldte at der ingen Fare var paafærde. Paa Langskibene tog man nu Tjeldene ned, og roede længer ind i Fjorden. Imidlertid kom hine Skuder nærmere, og man saa nu, at de ej, som før, bare Skjolde ved Stavnen. Da merkede Birkebeinerne Uraad, og roede af alle Kræfter mellem Sellø og Barmen ind til Moldefjorden, medens Skuderne halede sterkt ind paa dem. Da de naaede Land, løb de strax fra Borde; nogle styrtede sig endog i Søen, for desto hurtigere at komme i Land; men Baglerne vare dem lige i Hælene, dræbte Andres Dritljod med en heel Deel Folk, bemægtigede sig Skibene, og gjorde et rigt Bytte. Derpaa vendte de med de erobrede Skibe tilbage til Vikingevaag. Haakon Jarl, som frygtede at Baglerne kunde have taget Vejen lige til Throndhjem, og maaskee anden Gang kunde overfalde Kong Inge, skyndte sig at forekomme dem, idet han tog til Lands over Borgarskardet til Osterfjorden, derfra til Vors, over Raudfjeldet til Aurdal og Lærdal, samt videre gjennem Valdres og Gudbrandsdalen. Men aldrig saa snart var han borte, førend Baglerne vendte tilbage til Bergen, hvor de atter opholdt sig nogen Tid. Siden drog Philip Jarl øster i Viken, men Erling med Tyvesesserne og de mindre Skibe heelt nord til Frekøsund strax vestenfor Stimshesten, hvorfra han sendte nogle Skuder omkring paa Nordmøre, for at udbyde Folk og Kost til Leding. Af dem, som indfandt sig, valgte han dem, han syntes, og vendte derpaa tilbage til Bergen, idet han overalt langs Kysten optog de kongelige Indtægter. Paa denne Fart gik han gjennem det nordre Saudungssund, om hvilket det Sagn gik, at det ej var godt for
- ↑ Ulvesund er mellem Vaagsø og Fastlandet. Mellem Vaagsø og Halsen af den Halvø, der danner Stadtlandet, ligge Øerne Sellø og Barmen; inden for dem skærer Moldefjorden sig ind til det saakaldte Kjøds-Eid.
