det store Skib, saa at det blev aldeles ødelagt; femten Mand omkom, de øvrige, blandt dem rimeligviis han selv, frelstes af Mandskabet paa de andre Skibe, der roede til. Allerede udenfor Stim, hvor han styrede den sædvanlige Sejlled, mødte han Baglerne, der laa inde ved Markarholmen. Saasnart de bleve ham var, søgte de at afskære ham Vejen ved atter at styre nordefter gjennem Langøsund[1], og om muligt komme ham forbi. Han naaede dog Sveggesund førend de, og fik Øje paa dem, idet de nærmede sig. Da han ikke var mandsterk nok til at binde an med dem, oppebiede han dem ikke, men sejlede videre, lige til Hamresund ved Tustern. Baglerne forfulgte ham et Stykke, men da han nu styrede ud til Ædø, og der i det samme blæste op en frisk Vestenvind, saa at Birkebeinerne med Fordeel kunde bruge deres Sejl, vendte Baglerne om igjen, og Jarlen fortsatte uden videre Hindringer sin Sejlads til Nidaros, hvor Kongen blev særdeles glad ved hans Komme, skjønt den Ulykke, han vilde have forebygget, allerede var skeet. Her gjaldt det kun, snarest muligt at tage eftertrykkelig Hevn, og dertil traf den raske, krigserfarne Jarl strax de kraftigste Foranstaltninger. Navnlig lod han ufortøvet paabegynde Bygningen af flere store Krigsskibe, der kunde træde i de tabtes Sted. Baglerne droge imidlertid til Bergen, hvor de satte sig fast i Byen, og holdt til der om Dagen, men tilbragte Natten ombord paa Skibene uden dog at skride til nogen formelig Belejring af Borgen; kun naar de om Aftenerne vare blevne drukne, løb de undertiden derop, men maatte altid vende tilbage med brodne Pander; flere af dem bleve endog dræbte. Det lader dog til, at de havde forberedt sig paa et langt Ophold her, og agtede at udhungre Besætningen i Borgen, thi Orm lange, en af,de Høvdinger, der paa Toget nordefter vare blevne tilbage i Randøsund, kom nu østenfra, medbringende Margrete, Philip af Veigens Hustru; ligeledes kom Benedikt af Gumanes, og der blev regelmæssigt opstillet Vagter paa Bakkerne[2]. Det traf sig, kort efter Orms og Benedikts Ankomst, at Raden kom til dem at holde Vagt; men stift som de med deres Skarer vare komne op paa Bakkerne, gjorde Besætningen i Borgen et Udfald imod dem, og drev dem bort, med Tabet af Orm lange, som faldt. Haakon Jarl dvælede ikke længer i Nidaros, end det var nødvendigt til at samle Folk og Skibe for at tage Hevn over Baglerne. Han sejlede fra
- ↑ Langøsund er Sundet mellem Langø og Henø strax nordenfor den vestlige Deel af Averøen. Markarholmen, som strax ovenfor nævnes, maa være en af Smaaholmene strax østenfor Stimshesten. Sveggesund er, som bekjendt, paa Vestsiden af Averøens nordøstligste Spidse, og Hamresund er mellem nogle Smaaøer strax nordenfor Tustern eller Tustna, sydvestligt for Ædø.
- ↑ Dette er de „Bakker“ strax sydøstenfor eller søndenfor Sverresborg, efter hvilke Olafskirke paa Bakke har sit Navn, s. o. S. 123.
