saa at man ej med Bestemthed kan anføre den mod hans Angivelse[1]. Dette faar saaledes staa ved sit Værd. Freden, hvad enten den kom istand 1170 eller i 1171, sluttedes paa de Vilkaar, at Viken vel afstodes til Valdemar, som den første Aftale lød, men at Erling fik den til Len som Valdemars Jarl med den Forpligtelse, at han, naar det paafordredes, skulde stille 60 Skibe til Danekongens Flaade. Derhos skulde han opfostre Kongens anden Søn, den i Begyndelsen af 1170 fødte Valdemar, (siden navnkundig som Valdemar II) og i sin Tid udnævne ham til Jarl med Berettigelse til at følge Kong Magnus i Kongedømmet, hvis denne døde uden egtefødte Arvinger[2]. Denne for Erling selv mere nyttige end for Landet hæderlige Fred blev besvoren af Erling tilligemed alle de norske Høvdinger i hans Følge, og Erling aflagde Valdemar derhos Troskabsed som hans Jarl og Vasall Derpaa vendte Erling tilbage, ledsaget af den danske Høvding Tove Lange, der skulde bringe Æsbern hjem. Ved Tilbagekomsten sammenkaldte Erling et Thing, hvor han, som det beder, roste Danernes Ordholdenhed og bekjendtgjorde Fredsbetingelserne[3]. Neppe har han dog bekjendtgjort dem i deres hele Udstrækning, da vore Sagaer kun tale om Lensforholdet i almindelige Udtryk, og nævne intet om Forpligtelsen til at stille Skibe eller at opfostre Kong Valdemars Søn, hvilket kun omtales af Saxo. Man maa derfor antage, at disse Betingelser have været aftalte i Hemmelighed mellem Valdemar og Erling, og at de med Flid have været holdte skjulte for Nordmændene, hvis Misnøje de upaatvivlelig i højeste Grad vilde have vakt, om de vare komne til almindelig Kundskab. Nu derimod synes alt at være gaaet af paa den fredeligste og venskabeligste Maade, og man viste Æsbern ved Afrejsen sin Velvilje ved at give ham en heel Mængde Buer og Pile til Foræring[4].
Saaledes var da Erling bleven dansk Jarl, og det gamle Forhold, der i tidligere Dage havde forvoldt saa mange Ubehageligheder, og – hvad
- ↑ Hos Saxo, der her er saagodt som den eneste danske Kilde, fortælles netop Begivenhederne strax efter Freden yderst forvirret. Først tales der om et Tog til Vendland, der efter Nogles Mening allerede skulde have foregaaet om Hesten 1169, efter andres 1170; derpaa (S. 866–877) fortælles der om Begivenheder 1175 og 1176, og først derfra (S. 866) kommer man tilbage til Begivenheder fra 1171. Knytlinga-Saga, (Cap 124)der udtrykkeligt nævner at hiint Tog til Vendland foregik Hesten samme Klar, Erling blev Jarl, melder dog intet om, hvor længe Erling opholdt sig der.
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 21, Snorre Cap. 30, Fagrskinna Cap. 273, Saxo S. 853. Saxo taler ej om Viken eller Jarldømmet, men siger kun at Erling blev Valdemars haandgangne Mand (miles), og omtaler de specielle Betingelser, der igjen ej findes i Sagaerne.
- ↑ Saxo S. 854.
- ↑ Saxo, l c.
