al Rimelighed for, at de ikke have faaet mindste Nys om vort Komme, og ligge drukne som Sviin, thi Mjød og Viin har der vanket nok af, og de fleste have vel trøstigt taget sig sit Ruus. Kongens Fennike skal fare op ad den vestre Gade, men Jarlen og Arnbjørn ad den nordre; Arnthor Foka og Simon Uxe skulle ro op ad Elven og møde dem, som ville svømme over den.“ Derpaa fortsattes Sejladsen ind ad Fjorden i Mulm og Mørke.
Imidlertid var der Jubel og Lystighed i Nidaros, og man anede ikke den ringeste Fare. Kongen selv, Høvdingerne og de menige Krigsfolk, vare alle berusede. Løverdag Aften, da Fienden allerede var kommen til Agdenes, indtraf vel det før omtalte Brev fra Haakon Jarl, og efterat Inge selv havde læst det og viist det for Høvdingerne, havde man først besluttet at blæse Allarm og lade Tropperne opstille sig ude ved Gildeskaalene. Men da Brudgommen, Thorgrim af Ljaanes, hørte dette, bad han Kongen indstændigt, ikke at forspilde Gjestebudsglæden; han skulde nok selv, sagde han, paatage sig at sørge for, at der holdtes paalidelig Vagt; hans egen Trop skulde træde under Vaaben og vaage om Natten; det var aldeles usandsynligt, at Baglerne skulde vove sig til Byen netop nu, da en saa stor Mængde var tilstede. Kongen, saavel som de øvrige, vilde ligeledes helst slippe at forstyrres i deres Glæde, og lode sig derfor let berolige; der blev ikke blæst Allarm, men derimod sad man endnu en god Stund og drak. Da man skulde gaa til Sengs, bød Thorgrim vistnok sine Mænd at væbne sig og begive sig ud til Øren for at holde Vagt. Men de sagde indbyrdes til hinanden, at de ikke vilde vaage over Kongens Tjenere og Bønderne, og lagde sig til at sove. Sigvalde Karl[1] skulde med sin Trop holde Vagt over Kongen; ogsaa disse Folk knurrede, og meente at de ej vare mere pligtige til at vaage end de andre. De toge vel sin Plads udenfor Sigurd Svardages Gaard, hvor Kongen, saavel som Thorgrim, tilbragte Natten[2], men de vare aldeles drukne og uefterrettelige; overhoved blev der aldeles ingen Agt givet paa, hvorledes Vagten holdtes; Kongen selv sov Rusen ud i en Elskerindes Arm. Ud paa Natten, henimod Morgensiden, kom Baglernes Skibe forbi Flak, holdt sig tæt under Aasen, og
- ↑ Om ham, se ovenfor Side 304.
- ↑ Dette bestyrker ligeledes, hvad der ovenfor (S. 421) er antydet, at Kongsgaarden selv ikke længer afgav Plads eller bekvemt Herberge nok for Kongen, naar han havde mange Folk hos sig. Erkebiskopsgaarden var nu ikke ledig, som ved hiin Lejlighed, og derfor maatte Kongen holde til i Sigurd Svardages Gaard. Denne, som ogsaa omtales i Throndhjems senere Bylov af 1276, Byordn. Cap. 3, laa, som man heraf kan see, langt nede i Byen og nær ved Bryggerne. Dette forklarer, hvorledes Inge saa let kunde undkomme til disse.
