lig besluttede at frasige sig sit Embede, og lade en anden vælge i sit Sted. Han kundgjorde dette for Chorsbrødrene, og der blev i den Anledning holdt mange Moder, indtil endelig Valget faldt paa en Mand udenfor deres Midte, nemlig den forstandige og almindeligt afholdte Thore Gudmundssøn[1]. Chorsbroder ved Hallvardskirken i Oslo. Erkebiskoppen lod ham imidlertid kalde til sig, uden at melde ham, hvad der var hans Hensigt med Indkaldelsen. Thore rejste saa snart som muligt, og kom til Throndhjem henimod Vaaren. Da aabenbarede Erkebiskoppen ham, at man vilde vælge ham til hans Eftermand. Med virkelig eller forstilt Beskedenhed svarede han, at havde han vidst dette før, vilde han ej være kommen, og frabad sig Værdigheden. Men han lod sig dog overtale af Erik og Chorsbrødrene, og begav sig til Rom for at modtage Pallium og Indvielsen[2].
Ved Haakons og Fru Christinas Bryllup var sandsynligviis hendes Syskendebarn, den svenske Kong Knuts Søn Erik tilstede, thi han opholdt sig den Vinter hos Kong Inge, enten som Flygtning for at undgaa Kong Sverkes Efterstræbelser, eller for hos sin Landsmand (og Frændes) Haakon Jarl at anholde om Hjelp til at vinde sin Fædrenetrone[3]. Det er ovenfor omtalt, at der tidligere havde været nok saa god Forstaaelse mellem Sverke og Kong Knuts Sønner – han skal endog have taget dem til sig og fundet saadant Behag i dem, „at han neppe tillod dem at komme fra sig“ – men at der omsider opstod Uvenskab imellem dem, hvortil Aarsagen, der ej angives, sandsynligviis var den, at Folkungerne vare misfornøjede med at Kongen tilsidesatte deres Frændkone Ingegerd for den danske Magnat Ebbe Sunessøns Datter, eller, hvis hun da allerede var død, tilsidesatte dem selv for sine nye Svogre, nu ophidsede Erik og hans Brødre mod deres Svoger, og fik dem til at efterstræbe hans Liv. Kongesønnernes Planer skulle være blevne opdagede[4], og Følgen heraf var sandsynligviis, at de maatte flygte fra Landet, og nu ikke længer lagde Dølgsmaal paa deres Hensigt at støde Sverke fra Tronen. Om Erik fik nogen Bistand i Norge, siges ikke, og det er vistnok lidet rimeligt, at Haakon Jarl eller Kong Inge i disse urolige Tider, hvor Baglerne gave
- ↑ Hans Fader Gudmund kaldes Gudmund flate.
- ↑ Brudstykket i Fornm. S. IX. 226.
- ↑ At dette Ophold ved Inges Hof er gaaet forud for Striden ved Elgjaraas, sees aller bedst deraf, at det her udtrykkeligt henføres til Vintren 1204–5, medens de svenske Krøniker samstemme i at henføre Elgjaraas-Slaget til 1205, og en enkelt endog nævner Datum, 15de November.
- ↑ Saaledes staar der i Pave Innocents’s Brev af 1208 (Ep. Inn. XI. 174) som er det eneste Sted, der indeholder udførligere Oplysninger om denne Sag.
